Storordre fra Cuba til Nordjylland

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Med sin egenhændige underskrift på aftalen har verdens længst regerende diktator, Cubas Fidel Castro, købt 21 generatoranlæg til en samlet værdi af 163 mio. kr. fra MAN B&W Diesel i Frederikshavn, skriver NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.

Den usædvanligt store ordre svarer til over 20 procent af et års motorproduktion på den frederikshavnske fabrik. Samtlige generatorer, der skal indgå i 6 nye kraftværker på Cuba, skal leveres i 2006, den første allerede til januar.

Generatorerne fra Frederikshavn er i størrelsesordren 1-4 megawatt og indgår i en større ordre, hvor MAN B&W søsterselskabet i Augsburg i Tyskland skal levere 7 stk. 15 megawatt-anlæg, og MANs division for arbejdskøretøjer en række små motorer til strømproduktion isoleret set i hoteller og andre større bygninger på
Cuba.

Anlæggene fra Frederikshavn har en kapacitet, så de vil kunne dække en hel bydels behov for elektricitet.

– Baggrunden for ordren, er den udviklings- og urbaniseringsproces, der er i gang i landet med koncentration og styrkelse af industrien i byerne og turismen. Hidtil har Cuba levet med en alt for ustabil strømforsyning, siger direktør Lars Bjørn fra fabrikken i Frederikshavn.