Største ungdomsorganisation i Egypten siger nej til Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Egyptens største velgørende organisation for unge, Resala, med over 112.000 frivillige, vil have meget svært ved at samarbejde med danske organisationer efter militærets afsættelse af præsident Mursi og de efterfølgende blodige begivenheder.

Det er vurderingen fra en dansk forsker, Sara Lei Sparre, som har opholdt sig ni måneder i Kairo og netop forsvaret sin phd-afhandling med titlen “A Generation in the Making” på Københavns Universitet, skriver Nyhedsbrevet for Det Arabiske Initiativ i sin seneste udgave tirsdag.

Under Det Arabiske Initiativ (særlig bistandspulje for udvalgte arabiske lande, red.) har det længe været en ambition at styrke den dansk-arabiske dialog ved at inddrage en bredere vifte af partnere i den arabiske verden, herunder også religiøst baserede organisationer.

Men med den seneste udvikling i Egypten er det er op ad bakke lige nu, i hvert fald i forhold til Resala, mener Sara Lei Sparre.

”Efter revolutionen i 2011 var der en åbning, hvor folk fra Resala spurgte ind til danske erfaringer med at skabe demokrati på græsrodsplan. Jeg har været med til at sætte møder i stand med bl.a. DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), men nu er situationen anderledes, og jeg tvivler på at Resala vil være interesseret i et samarbejde”, siger hun og uddyber:

“For det første kan de risikere at blive lukket, og for det andet er der lige nu en udtalt vrede mod Vesten. Hvis Resala samarbejder med vestlige organisationer, er der risiko for, at nogle af deres donorer og frivillige i Egypten vender dem ryggen.”

Resala er ældst og størst

Resala er grundlagt i 1999, og med sine mange frivillige, kvinder såvel som mænd, er organisationen den ældste og største blandt en gruppe af nyligt etablerede egyptiske velgørenhedsorganisationer grundlagt af unge.

Sara Lei Sparre har fulgt de samme mennesker før og efter opstanden mod Hosni Mubarak i begyndelsen af 2011.

Hendes afhandling demonstrerer, hvordan de unge frivilliges bevidsthed og engagement formes gennem deltagelse i både ”langsom” social aktivisme i hverdagen og ”hurtige” og dramatiske politiske begivenheder.

”Mange mennesker troede ikke, at vi kunne forandre noget – men et kunne vi.” Med dette citat fra Hassan, en ung egyptisk aktivist, pointerede Sara Lei Sparre i sit phd. forsvar, at lige nu, hvor Egypten står på randen af kollaps, er Hassans historie vigtigere at fortælle end nogensinde.

Hassan er en af de unge egyptere, som gennem frivilligt arbejde i den muslimske velgørenhedsorganisation Resala blev rustet til revolution.

Det frivillige arbejde var med til at give ham en stærkere social og politisk bevidsthed og modet til at forandre sit fædreland. Men spørgsmålet er, hvad Hassan og de andre frivillige fra Resala gør af sig selv lige nu?

Socialt engagement som religiøs forpligtelse

”Resala og lignende organisationer har været et frirum for de mange unge egyptere, der er blevet trætte af den hårde politiske tone,” anfører Sara Lei Sparre og fortsætter:

”Men Resala kan være i krise lige nu. De har ikke valgt side i den aktuelle konflikt i Egypten, men insisterer på det civile engagement. Lige nu bliver alt islamisk i Egypten associeret med det onde, og jeg kan godt frygte, at mange frivillige vil trække sig helt tilbage fra samfundet, fordi de føler, at det ikke længere kan betale sig at deltage,” siger Sara Lei Sparre med bekymring i stemmen.

På den anden side mener hun også, at mange egyptiske unge er blevet afhængige af at deltage i de aktiviteter for sociale udsatte grupper, som Resala står bag.

”Resala har været med til at skabe en udgave af den muslimske medborger, hvor man ser det sociale engagement som en religiøs forpligtelse”, fortæller Sara Lei Sparre og lægger til:

“Det er i høj grad også et generationsfænomen, hvor man dyrker det religiøse på en måde, der er mere rettet mod samfundet. Det er en form for medborgerskab, man ikke har set blandt forældregenerationen”.

Læs hele artiklen af redaktør Camilla Wass på
http://www.detarabiskeinitiativ.dk/forskning/har-egypten-plads-til-den-moderate-stemme/?utm_medium=email&utm_campaign=Nyhedsbrev+august&utm_content=Nyhedsbrev+august+CID_24ffb1e3a3d81d87e3c4c1dfa62be4c9&utm_source=Mailer&utm_term=Har%20Egypten%20plads%20til%20den%20moderate%20stemme

Titlen på Sara Lei Sparres ph.d.-afhandling er “A Generation in the Making – The Formation of Young Muslim Volunteers in Cairo”.

Afhandlingen er baseret på feltarbejde i Egypten af tre omgange i henholdsvis 2009-2010, december 2011 og juni 2012- både før og efter oprøret, der væltede præsident Mubarak i januar 2011.