For tre år viste en dansk rapport, at soyaproduktion til danske grise, køer og høns lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika.
Produktionen koster regnskov, belaster CO2-udledningen, dyre- og plantearter går tabt, samtidigt med at der bliver brugt sprøjtemidler, der er forbudt i EU, fordi de ødelægger naturen og kan gøre lokalbefolkningen alvorligt syg. Oveni kommer transporten til Danmark.
Nu vil Aarhus og Københavns Universiteter, to planteforædlingsfirmaer samt foderstofgiganten DLG sammen med forskere fra Finland, England og Canada udvikle nye sorter af bælgplanten hestebønne, der indeholder meget protein.
Afgrøden skal dyrkes lokalt på de nordlige breddegrader og erstatte en del af den miljøbelastende soyaimport.
Projektet NORFAB får 27,5 millioner kr. fra den statslige Innovationsfonden til forskningsprojektet, mens partnerne selv lægger 19 millioner.
Hestebønnerne behøver ikke gødning
Forskerne regner med, hestebønnerne vil kunne erstatte vårbyg, hvis man når forventningen om en udbytteforbedring på 10-20 procent.
Og nok så vigtigt vil der også være en klar miljøgevinst at hente.
“Fordelen ved hestebønner er, at de selv finder deres eget kvælstof. De optager kvælstof fra atmosfæren og efterlader kvælstof i jorden til næste afgrøde. Hvis man derimod skal have højt udbytte af græs- og kornafgrøder kræver det tilførsel af store mængder kvælstofgødning”, siger Jens Stougaard til DR Viden.
Han peger også på, at man for at få proteinet ud af græsafgrøder, skal forarbejde græsset, før det kan bruges som foder. Mens hestebønner høstes, når frøene er modne, og så er afgrøden klar til at blive lagt i laden eller siloen.
Dansk landbrug importerer både soya fra Sydamerika og USA, men hvis vi alene ser på importen fra Sydamerika svarer det hektarmæssigt til ca. 703.000 hektar. Så der er et stykke fra målet om det lokaltdyrkede hestebønne-areal i Danmark til arealet med soyabønner i Sydamerika.
Jens Stougaard er professor (og projektleder) i molekylærbiologi og genetik ved Molekylærbiologisk Institut på Aarhus Universitet. Han er landmandssøn fra Hobro-egnen, uddannet som agronom i 1979 og har en phd. grad indenfor mikrobiologi fra Sussex University, UK.
Han har tillige arbejdet på henholdsvis Max-Planck institut für Züchtungsforschung i Køln og John Innes Centre for Plant Science Research i Norwich, UK. Han blev tilknyttet Aarhus Universitet i 1990, siden 2006 som professor.
100.000 hektar er målet
I Danmark er det realistiske første mål at dyrke 100.000 hektar, svarende til godt 140.000 fodboldbaner, med hestebønner, hvilket anslås at have en værdi på 1,5 milliarder kroner.
Bliver produktionen en succes, vil der blive skabt en ny produktionslinje, der vil bidrage til den økonomiske vækst og skabelse af nye danske arbejdspladser. En lokal produktion vil ligeledes have en positiv miljøeffekt fra et forbedret sædskifte og reduktion af CO2-udledning fra transport af sojabønner.
“NORFAB-konsortiet samler den førende hestebønneekspertise på den nordlige halvkugle for at opbygge den kritiske masse, der er nødvendig for at udvikle hestebønnesorter, som de deltagende forædlingsfirmaer kan markedsføre i Nordeuropa, det nordlige USA og Canada”, anfører Jens Stougaard.
NORFAB sigter mod, at de optimerede hestebønnesorter skal udgøre 10 procent af det dyrkede landbrugsareal i Danmark.
Læs mere om Jens Stougaard, da han fik Velux-Fondens årslegat tidligere på året – se http://veluxfoundations.dk/da/jens-stougaard-forskerportraet
