The Copenhagen Seminar on Civilian Crisis Management
Hvordan kan FN og medlemslandene blive bedre rustet til at håndtere fejlslagne stater og opbygningen af nye stater som f.eks. Afghanistan og Irak?
En række af verdens førende eksperter kommer til København for at komme med løsningsforslag til civil krisestyring – som optakt til Danmarks forventede medlemskab af FNs Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet inviterer i den anledning til en åben høring i Folketingets Landstingssal med deltagelse af medlemmer af FNs generalsekretærs højniveaupanel for fred og sikkerhed.
Høringen finder sted:
Onsdag den 9. juni 2004, kl. 10 – 13 i
Folketingets Landstingssal, Christiansborg
Udenrigsminister Per Stig Møller åbner høringen, hvorefter 2 medlemmer af Generalsekretærens panel, fhv. statsminister i Norge og tidl. generalsekretær for WHO, Gro Harlem Brundtland og tidl. eksekutivdirektør i UNFPA, Nafis Sadik, orienterer om panelets arbejde og besvarer spørgsmål fra salen.
I dagens panel deltager også
Shepard Forman (Direktør, Center on International Cooperation, New York University),
Julia Taft (Direktør i UNDPs afdeling for kriseforebyggelse og post-kriseindsatser)
og Michael Matthiessen (Direktør, EU Rådssekretariatets afdeling for civil krisestyring).
Herudover vil en række politikere, førende internationale eksperter og forskere i civil krisestyring, medierepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet være blandt de inviterede.
Flere af de inviterede deltager den 8. juni inden høringen i et ekspertseminar i Eigtveds Pakhus med fokus på FNs kapacitet i krisesituationer, som er et af de mange områder panelet skal dække.
Yderligere oplysninger hos fuldmægtig Marie-Louise Wandel, Kontoret for FN og Verdensbanken, tlf. 33 92 09 08, e-mail [email protected]; eller ministersekretær Samuel Magid, tlf. 23 73 71 45.
Både FN-systemet, Verdensbankens institutioner, EU og en række regeringer har de seneste 10-15 år udviklet deres kapacitet til at håndtere krisesituationer for lande i konflikt. Fokus for indsatserne har været at forhindre eller afhjælpe akut menneskelig lidelse og voldelige konflikter. Forbedret planlægning og gennemførelse af fredsbevarende og humanitære operationer er et af de synlige resultater.
Der er samtidig en voksende erkendelse af, at hvis det ikke i kølvandet på en konflikt lykkes at skabe en statslig administration, der kan stå for effektive offentlige institutioner og opretholdelse af lov og orden, vil alle post-konfliktindsatser i sidste ende fejle. Erkendelsen afspejler sig i mandaterne for de senere års fredsbevarende missioner, der i stigende grad omfatter et bredt spektrum af indsatser og som involverer en lang række af internationale statslige og private organisationer.
Fredsmissioner
Opgaverne for dagens fredsmissioner omfatter:
udarbejdelse og forhandling af fredsaftaler,
demobilisering og reintegration af soldater og andre kombattanter,
udarbejdelse af forslag til nationale forfatninger,
gennemførelse af valg,
opbygning af et effektivt retssystem,
træning af politi,
opstart af nationale og lokale økonomier,
design og opbygning af lokale og statslige administrationer,
uddannelse af embedsmænd,
genopretning af forsyning med el, vand, renovation mv.,
(gen-)etablering af et bankvæsen,
etablering af skatte og afgiftssystemer,
(gen-)skabelse af et nationalt sundhedsvæsen.
Hvor der efterhånden er udviklet fælles retningslinier for internationale indsatsers for fredsbevaring og rekonstruktionsindsatser efter en konflikt, mangler der fortsat en fælles tilgang til den civile side af kriseindsatserne.
Nedenstående spørgsmål vil blive gennemdrøftet på ekspertseminaret, der er Danmarks officielle bidrag til Generalsekretærens panel. Seminaret forventes at give panelet et værdifuldt input i arbejdet med at udforme anbefalinger til FNs generalsekretær.
Hvordan sikres en koordineret indsats fra alle involverede aktører?
Hvordan sikres det, at indsatser ikke overlapper eller direkte modarbejder hinanden?
Hvordan sikres det, at tilstrækkelige menneskelige ressourcer er til stede på rette tid og med de rette kvalifikationer?
Hvordan sikres det, at den lokale befolkning hurtigst muligt overtager ansvaret for de centrale dele af beslutningsprocesserne?
Hvordan sikres det, at der er ikke opstår problemer med finansieringen af de afgørende initiativer ved etablering af nye statslige strukturer og institutioner?
Og i sidste ende, hvordan sikres det, at der bedst og hurtigst muligt skabes betingelser for en varig fred, hvor internationale aktører kan trække sig ud af konfliktområderne?
I forbindelse med ekspertseminaret udarbejder en international forskergruppe en rapport, som vil være tilgængelig på ministeriets hjemmeside inden høringen i Landstingssalen.
Generalsekretærens panel blev nedsat af Kofi Annan i efteråret 2003 og har til hovedopgave at se på FNs arbejde med fred og sikkerhed. De 16 medlemmer er udpeget efter deres personlige egenskaber og erfaringer og skal analysere truslerne mod den globale sikkerhed og komme med anbefalinger til et fælles svar på disse.
Anbefalingerne skal videregives til Kofi Annan senest i december, hvorefter FNs medlemslande skal tage stilling til, hvorledes FN og hele det internationale samfund kan blive bedre rustet til at imødegå de komplekse trusler, som verden i dag står overfor.
