Danmark går nu ind med 21,1 mio. kr. i bistand i perioden 2003-2006 for at styrke miljøplanlægningen i Malaysia
Målet er overordnet at sikre prioritetet til bæredygtig udvikling, når Malaysia skal planlægge og udføre væsentlige beslutninger og investeringer med miljøkonsekvenser. Aktiviteterne skal styrke de politiske planlægningsenheder i Statsministeriet og sektorministerierne samt styrke civilsamfundets involvering i planlægningen.
Malaysias bruttonationalindkomst pr. indbygger er for 2001 beregnet til 3.640 dollars. Realvæksten i BNI pr. indbygger udgjorde -1,8 procent i 2001, og den gennemsnitlige realvækst var 5,7 pct. i 1999-2000. Indbyggertallet skønnedes i 2000 at være 23 mio., og den årlige befolkningsvækst for 1980-2000 var i snit 2,6 pct.
Hidtil har der ikke været tværgående miljøplanlægning i Malaysia og omkring 20 offentlige enheder har indflydelse på og ansvar for miljøforholdene. Det har betydet, at den offentlige sektor i Malaysia har foretaget store investeringer på by- og industriområdet, som har vist sig langt fra miljømæssigt bæredygtige. Miljøafgifter har ikke været anvendt og der har ikke været foretaget miljøøkonomiske vurderinger af investeringer og reguleringer.
Der er et ønske om at udvikle nye planlægningsredskaber og styringsinstrumenter, ligesom der er behov for at øge kendskabet til disse redskaber på alle niveauer i Malaysias politiske og administrative system.
Økonomiske instrumenter som skattepolitik og styring via markedsmekanismer betragtes som nødvendige, supplerende redskaber til den regel- og kontrolpolitik, som hidtil har været brugt i Malaysia på bymiljøområdet og i forhold til industriens forurening.
Der lægges desuden vægt på, at det skal ske ved at inddrage civilsamfundet og at NGOerne bør spille en aktiv rolle i at beskytte og bevare miljøet. Græsrodsbevægelserne har hidtil haft en meget svag rolle i den nationale planlægning, ligesom miljø har haft lav prioritet hos landets journalister. Det har betydet, at der er ringe fokus på emnet og tilsvarende begrænset engagement fra civilsamfundets side.
På baggrund af positive erfaringer fra tidligere samarbejdsprojekter har Malaysia anmodet Danmark om støtte til at styrke indsatsen indenfor miljøplanlægning.
Projektet skal støtte indførelsen af styringsredskaber med sigte på at sikre en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Aktiviteterne skal sikre, at centraladministrationen, politikerne, industrien og lokalbefolkningen i højere grad bevidstgøres om, at miljøhensyn skal tilgodeses ved investeringer og udviklingsprogrammer og ved privatiseringer.
En stor del af aktiviteterne rettes mod de beslutningstagende offentlige myndigheder. Den private sektor vil dog også blive inddraget, da privatiseringsprogrammet i Malaysia medfører, at dele af ansvaret for miljøbeskyttelsen overgår til den private sektor.
NGO- og journalistaktiviteter skal støtte dette arbejde ved generelt at højne informationsniveauet og sikre, at civilsamfundet bliver mere interesseret i miljøbeskyttelse og søger indflydelse på beslutningerne.
Der er identificeret 5 centrale områder, hvor der vil blive sat ind:
Udviklingen af miljøfinansieringsstrategier skal sikre, at Den Økonomiske Planlægningsenhed i Statsministeriet (EPU) og sektorministerierne sættes i stand til at foretage analyser af fremtidige investeringer, sådan at de planlægges og gennemføres på en miljømæssigt og økonomisk forsvarlig måde.
Gennem jobtræning, workshops og via tvær-ministerielle samarbejdsudvalg skal der arbejdes med at udvikle og anvende økonomiske finansieringsstrategier på udvalgte områder. Demonstrationsprojekter f.eks. rettet mod affaldsbehandling og indenfor energiområdet vil udgøre en del af komponenten.
Miljøfinansieringsstrategierne giver en god basis for at prioritere miljøindsatsen, sådan at man får størst mulig effekt for de midler, man har til rådighed.
Støtte til at opstille miljøregnskaber skal øge bevidstheden og ansvarligheden hos industri og borgere, så lokale og statslige miljøreguleringer i højere grad bliver efterlevet. I et pilotprojekt skal der udarbejdes instrukser og lovgrundlag for miljøregnskaberne og uddannes uafhængige miljørevisorer.
Træningen af miljørevisorer vil ske på træningsinstituttet Environment Institute of Malaysia (EIMAS) under den malaysiske miljøstyrelse, hvilket skal sikre, at det etablerede træningssystem fortsætter, når Danida-støtten ophører.
Miljøregnskaberne indeholder analyser af den enkelte virksomheds overholdelse af miljøbestemmelserne, virksomhedens egen miljøindsats og de miljømæssige risici ved produktionen.
Der skal udvikles et system, hvor den private sektor involveres i og selv betaler for uafhængig miljørevision. Det forventes, at 5.000 virksomheder vil blive inddraget som følge af den malaysiske miljølovs bestemmelser om aflæggelse af miljøregnskaber.
Udviklingen af et miljø-træningsprogram på det Nationale Institut for Offentlig Administration (INTAN) skal sikre undervisning af beslutningstagere, så de er bedre i stand til at analysere og håndtere miljømæssige problemstillinger. Indsatsen skal desuden skabe øget forståelse for, at miljøhensyn skal tilgodeses ved beslutning om investeringsprojekter.
INTAN og andre relevante undervisningsinstitutioner vil få støtte til udvikling af undervisningsprogrammer og undervisningsmateriale og erfaringer fra tidligere dansk-støttede initiativer vil blive brugt som udgangspunkt for undervisningen.
Der er krav om, at alle offentligt ansatte jævnligt skal trænes og uddannes på deres fagområde. Hidtil har kun relativt få beslutningstagere modtaget undervisning i miljø. EPU har derfor anmodet Danida om støtte til at udarbejde et undervisningsprogram, som også vil indeholde tilbud om udvikling af viden og kunnen for politiske beslutningstagere.
En indsats overfor de malaysiske miljø-NGOer skal styrke civilsamfundets indflydelse på beslutningsprocesserne på alle niveauer af Malaysias politiske system. Der skal opbygges netværk og samarbejdet mellem regeringen og organisationerne effektiviseres.
Aktiviteterne skal støtte de mere end 30 miljø-NGOer organisatorisk samt styrke deres viden og effektivisere deres indsats. Gennem workshops, seminarer og dialoger med regeringsrepræsentanter og beslutningstagere skal samarbejdet forbedres, så civilsamfundet i højere grad bliver inddraget i beslutningerne på miljøområdet, herunder udarbejdelsen af den Niende Malaysiske Plan, der skal fastlægge hovedlinjerne i udviklingen af det malaysiske samfund 2006-2010.
Ansvaret for NGO-indsatsen ligger hos sekretariatet for de malaysiske miljøgræsrodsbevægelser, der tidligere har fået finansiel støtte fra Danida.
Støtten til miljøjournalistuddannelsen skal bestå i at skabe en miljøkomponent på medieskolen i Penang, hvor journaliststuderende bl.a. vil modtage undervisning i at lave research.
Medierne i Malaysia er generelt præget af stor selvcensur. Journaliststudiet bygger ikke på et systematisk uddannelsesprogram, det er ofte de enkelte medier selv, der underviser. Dette resulterer i, at miljøjournalister ofte undlader at udføre selvstændigt journalistisk arbejde.
Flere medieredaktørerne har derfor udtrykt ønske om, at medieuddannelsen forbedres med praktisk journalistik og analytiske færdigheder. For at opnå accept af, at områder som miljø og energi kommer til at indgå, er det nødvendigt at involvere en række interessenter i udviklingen af journalist-uddannelsen, f.eks. ministerier, uddannelses-institutioner og universiteter, det malaysiske presse-institut, medieverdenens organisationer og ejere, private organisationer og græsrodsbevægelser.
Risikoelementer
Det er af afgørende betydning, at de involverede organisationer afsætter nok personale til aktiviteterne og stiller relevante informationer til rådighed for de nødvendige analyser og metoder.
EPU, Miljøministeriet, miljø-NGO’erne, Centret for miljøjournalistuddannelse, de førende nyhedsmediers redaktører samt organisationen af miljøjournalister i Malaysia har tilkendegivet støtte til aktiviteterne samt planlagt at afsætte personale og kontorfaciliteter til dem. Staben i den malaysiske miljøstyrelse bliver over de næste par år udvidet til flere end 700 medarbejdere.
Risikoen for at der ikke afsættes nok personale, eller at de relevante personer ikke deltager i de miljørelaterede kurser eller at tilstrækkelige data ikke kan fremskaffes bør på den baggrund anses for minimal, hedder det i projektdokumentet, som bringes i sin helhed på Udenrigsministeriets hjemmeside.
www.um.dk – hvorfra dette også stammer.
