Der er naturligvis festival i Roskilde men den springer jeg over her. Globalnyts Frederik Lange skriver derfra og har på forhånd fået nogle anbefalinger af Peter Hvalkof, der booker verdensmusikken. Dem kan du se her: Her er musikbookerens globale anbefalinger til Roskilde Festival
Men på trods af varmen og den lurende sommerferie, så ligger resten af landet langt fra stille. Jeg har fundet fire begivenheder i weekenden, som jeg håber kan friste de globalt interesserede læsere.
Mexicansk, marokkansk og argentinsk street art i Brande
Indbyggerne i midtjyske Brande har enndu ikke fået Vesteuropas højeste tårn men heldigvis har byen allerede andet at byde på – for eksempel street art-festivalen, der kører hele weekenden.
Festivalen foregår i byens gader centreret omkring Storegade med afstikkere til åen og kulturcentret Remisen ved stationen.
Der er kunstnere fra flere verdensdele og jeg vil fremhæve fire kunstnere fra verden uden for Europa og Nordamerika, der har det tilfælles, at de maler tredimensionelle billeder, som skaber en illusion af man kan træde ind i scenerierne.
De fire er mexicanske Adry del Rocio og Carlos Alberto Hernandez, der begge har deltaget i festivalen tidligere, Aziz el Guaraoui fra Marokko (og Tyskland, hvor han bor) og argentinske Eduardo Relero.
De i alt 13 internationale kunstnere skal konkurrere om at skabe det bedste street art og får at bedømme værkerne har festivalen fået billedhuggeren Ingvar Cronhammar, Birgit Pedersen, som er formidlingsinspektør på kunstmuseet AROS, og Bente Jensen , der er kunstnerisk leder af Kunstpakhuset i Ikast, om at kåre en vinder blandt værkerne, der er blevet til under festivalen.
Street arten suppleres af street food i området omkring torvet.
Sted: Torvet i Brande
Tid: Fredag kl. 17-?, lørdag 10-17 og søndag 10-16
Entré: Gratis
Afrikansk mode i Helsingør
Ovre østpå, nærmere bestemt i Helsingør, er der lørdag afrikansk modeshow og kulturfestival.
Afrika kan i dag byde på flere internationalt anerkendte modeskabere men på den store verdensmodescene er afrikanske designere fortsat i solidt mindretal.
Modeinteresserede, der vil udvide deres horisont, kan lørdag se krationer af bl.a. Emy Merra fra Togo, Boatema Wiredu fra Ghana, Adrianna Talansi fra Congo og Style Cesar fra Togo.
Nimatou Allassane Jørgensen været den primære drivkraft.
hjemmeside.
Sted: Stengade 51, 3000 Helsingør
Tid: Lørdag, 29. juni 2019 – 19:00
Mad og verdensmål i Værløse
TV-kokken og mad-forfatteren Anne Hjernø fortæller på biblioteket i Værløse om, hvordan vi kan komme et lille skridt nærmere verdensmålene ved at tænke sig om, når man lægger madvarerne i indkøbskurven.
En undersøgelse viser, at omkring en femtedel af befolkningen i Danmark kender til FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det betyder, at fire femtedele af befolkningen for eksempel ikke ved, at verdensmål 15 handler om at ”beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet” men det kan de så lære fredag eftermiddag i Værløse.
Tid: Fredag den 28. juni 2019, kl. 14.
Entré: Gratis
Arrangeret af Furesø Bibliotek & Borgerservice, Farum.
Djengis Khan på Nationalmuseet
På Nationalmuseet i København kan man se en omfattende udstilling om de mongolske nomaders verden.
Udstillingen bygge i høj grad på de flere end 3.500 genstande, som Henning Haslund-Christensen samlede under i Mongoliet i årene 1936-1939. Det er alt fra hverdagsting til rituelle genstande og udstillingen er dermed er foreløbig kulmination på næsten 100 års etnografisk arbejde med at indsamle, dokumentere og analysere de mongolske nomaders kultur.
En særlig attraktion på udstillingen er mumien af en kriger, som kan have været en af Djengis Khans mænd.
Han blev fundet i 2016 i Altai Hagt-bjegene i den vestlige del af Mongoliet, hvor han lå i en udhulet træstamme.
Manden har været fuldt påklædt med silkekjortel og klædedragt, læderstøvler med filtforing og pelshue. Hans sadel, stigbøjler, bue, pilekogger med pile, trætallerkener og læderposer med proviant er lagt med i kisten til efterlivet.
Udstillingen kan ses frem til september. Læs mere om den på Nationalmuseets hjemmeside.
Sted: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Tid: Fredag-søndag 10-17 (gælder alle dage i juli, august og september)
Entré: Voksne 95,- / familiebillet (1 barn + voksen) 80,- / børn har gratis entre