Strid om tortur i militær straffelov

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, kritiserer forsvarsminister Søren Gade (V) for ikke klart at tage afstand fra tortur og krigsforbrydelser i sit nye forslag til en revision af den militære straffelov, skriver DR Online torsdag.

Udeladelsen i lovforslaget, som førstebehandles torsdag i Folketinget, kritiseres også af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Den militære straffelov blev sidst revideret i 1973. Flere af bestemmelserne i loven stammer i betydeligt omfang fra 1881.

RCTs kommunikationskoordinator, Tue Magnussen, mener at der er behov for at indsætte en udtrykkelig bestemmelse i den militære straffelov, som kriminaliserer tortur som et klart signal til såvel myndigheder som offentlighed.

– RCT finder, det er utilfredsstillende, at man ikke finder det nødvendigt udtrykkeligt at kriminalisere de mest alvorlige forbrydelser, mens man i detaljer udtrykkeligt kriminaliserer pligtforsømmelser med den begrundelse, at det sker for “at understrege disses alvorlige karakter” og af “generalpræventive grunde”, siger Tue Magnussen.

– Til sammenligning har regeringen fundet anledning til at kriminalisere terrorisme i straffeloven, idet den – meget fornuftigt – ønsker at signalere, at terrorisme i alle dens former er uacceptabel i et demokratisk samfund. Hvis man slutter modsætningsvis, betyder dette, at regeringen ikke finder det nødvendigt at signalere, at tortur og andre krigsforbrydelser er uacceptable i et demokratisk samfund. Og det er jo tankevækkende, siger RCTs kommunikationskoordinator.

Det Radikale Venstres forsvarspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen, kritiserer forsvarsministeren for at ville friholde soldater for ansvar, hvis de har fulgt ordrer. I lovforslaget står der, at “den, der ved at adlyde en overordnets tjenstlige ordre, begår en strafbar handling, er straffri, medmindre han vidste, at der ved ordren tilsigtedes en sådan handling, eller dette var umiddelbart indlysende”.

Den radikale forsvarsordfører henviser til, at Udenrigsministeriets repræsentant i udvalget, Hans Klingenberg, var en del af et mindretal, som anbefalede, at den militære straffelov indarbejdede bestemmelserne fra Den Internationale Straffedomstol, ICC, og hermed klart signalerede over for det militære personel, at det er undergivet den internationale retsorden.

Regeringen og dens støtteparti, Dansk Folkeparti, afviser ønsket om at præcisere den danske lovgivning. – Hovedargumentet er, at vi ikke ønsker at lave symbollovgivning, siger justitsminister Lene Espersen til Berlingske Tidende.

Det får formanden for Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, til at undre sig over, at Danmark og EU kan forlange at Tyrkiet indfører et torturforbud i straffeloven, hvis landet vil forhandle medlemskab af EU – mens Danmark ikke selv vil gøre det, anfører DR Online.