Stubkjær om Bjørn Lomborg: Gammeldags tankpasser-tænkning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Bjørn Lomborgs “Guide til bedre hjælp” er udtryk for gammeldags tankpasser-tænkning. Det anfører Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær i et svar til Tænketanken Copenhagen Consensus Centers direktør, Bjørn Lomborg, der vil give fattige børn A-vitamin, zink og bioberiget mad

Af Henrik Stubkjær
generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Afrika er ikke blot en bil, der skal fyldes op med benzin fra de vestlige lande. Altafgørende for en bæredygtig udvikling i Afrika er, at afrikanerne selv producerer den energi, der skal drive udviklingen frem. Befolkningerne skal selv fylde tanken.

Skal udviklingsbistanden blive en hjælp til selvhjælp, findes der ingen “quick fix”. Det er i stedet et langt sejt træk i et samarbejde med de folkelige organisationer i Afrika om at sprede viden om nye dyrknings-metoder, indføre nye og bedre ernæringsmæssige afgrøder, skabe kunst-vanding for at modvirke klimaforandringernes negative konsekvenser etc.

Alt sammen for at Afrika kan få gang i sit kæmpe uudnyttede potentiale i landbruget.

DER FINDES ikke billige og nemme løsninger

Men det har tænketanken Copenhagen Consensus Center med direktør Bjørn Lomborg i spidsen, ikke tid til at vente på. Nu får vi at vide, at vi blot skal give A-vitamin, zink og bioberiget mad.

Måske en umiddelbar billig løsning, men på sigt vil den blive voldsom dyr og skabe afhængighed og umyndiggørelse. Den – og de øvrige prioriteter i Lomborgs “Guide til bedre hjælp” – giver ingen mening isoleret set.

Vitamintilskud til børn er en kendt og virksom form for humanitær bistand, som vi alle anvender i katastrofesituationer.

Vaccinationer af børn har FNs 2015-mål for længe siden sat fokus på med meget gode resultater. F.eks. er mæslingesmitten i Afrika reduceret med 90 procent over de sidste 10 år.

Skolegang til børn med særlig vægt på pigerne har 2015-målene ligeledes sat fokus på, og resultaterne er heller ikke her udeblevet. 28 millioner flere børn er kommet i skole på 10 år. Og andelen af piger er steget med 5 procent og udgør nu 96 procent.

BÆREDYGTIG udvikling skal tænkes i helhed

Så der er sådan set ikke noget nyt i at pege på disse tiltag som vigtige dele af en samlet pakke.

Men det nye og det groteske er, at Lomborg nu vil forsøge at sælge disse enkeltindgreb som et nyt vidundermiddel, der skal udstikke kriterierne for vores bistand og helt specifikt som guide for udvælgelsen af projekter til næste års Danmarks Indsamling.

Det ville være katastrofalt. For guiden er et udtryk for en forældet tankegang indenfor udviklingsarbejdet. En tanke om at vi rige skal komme og fylde tanken og sætte dagsordenen.

Al erfaring viser, at den bæredygtige udvikling sker gennem udvikling af fattiges egne ressourcer, så der skabes ny produktion og skabes adgang til skole, sundhedsydelser og andre elementære rettigheder.

Styrken ved dansk bistand er netop, at den tænker i helheder. På samme måde er det Danmarks Indsamlingens styrke, at den tør samle ind til det lange seje træk, som kan skabe langsigtet hjælp til selvhjælp.

———-
Indlægget blev bragt som “Midtpunkt” i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag d. 4. februar.

Kilde: www.noedhjaelp.dk