Moderne Indien- og Sydasienstudier har 49 bachelorstuderende, og uddannelsen, der blev oprettet i 2012, har fra begyndelsen haft fokus på Indiens betydning som marked for Danmark.
Ikke desto mindre må Indien-studierne og 12 andre humanistiske uddannelser på KU lukke for optag af nye studerende i år.
Beslutningen er truffet udfra et akut behov for at skære 120-125 mio. kr. af fakultetets fremtidige udgifter – se også længere nede.
Også kulturel forståelse og de mellemfolkelige bånd spiller en rolle for studiets betydning:
“I en verden, hvor kulturer rykker tættere på hinanden, er det vigtigt, at man lærer at forstå hinanden og ikke blot opfatter anderledes kulturer som afvigelser fra en vestlig norm”, siger studerende Casper Andersen til UNI Avisen og uddyber:
“Indien er et komplekst land med et kastesystem og religiøse, sproglige og kønsmæssige forskelle. Indien ligner ikke noget andet sted, og det kræver bred forståelse af landet, hvis man skal begå sig”.
“Specielt i asiatiske lande kan man ikke gøre forretninger uden kulturel forståelse, og derfor må vi ikke glemme det humanistiske perspektiv, selv om verden bliver mere teknologisk”.
Går det hele ad Kina til?
“Hvor er KUs strategiske tænkning?” spørger Ravinder Kaur, som leder universitetets Centre of Global South Asian Studies, i bladet.
Hun peger på, at universitetet i 2008 lancerede en særlig tværfaglig Asien-satsning, der skulle opbygge uddannelser og forskningsmiljøer i Kina og Indien på grund af de to landes voksende økonomiske og geopolitiske betydning.
“Indien har Jordens næststørste befolkning. Vil KU kun satse på Kina nu? Det er ulogisk”, mener Ravinder Kaur.
Dertil kommer, siger hun, at Indien er et af de vigtigste nye markeder for Danmark, hvor Udenrigsministeriet i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet allerede har etableret innovationscentre.
Indien og Danmark
Rapporteringen om Indien og Sydasien som helhed herhjemme har været for nedadgående længe.
Der er ikke en eneste dansk korrespondent tilbage på subkontinentet. Asien-korrespondenterne sidder nu alle i Kina.
Indien ønskede selv at få afviklet den danske udviklingsbistand til landet – ja, betalte endog noget af den tilbage. Det passede sig ikke for en regional stormagt at få bistand fra et lille land som Danmark.
Og dansk modstand mod at bistå en atommagt med u-landsmidler talte i samme retning – selv om vi p.t. yder bistand til atommagten Pakistan.
Det betød alt andet iige ikke ligefrem øgede mulighederne for f.eks. at opnå rejsestipendiater fra Danida til at gæste og rapportere fra det kæmpemæssige land.
Og dét i et land, hvor nogle af dansk bistands allerførste projekter blev lanceret tilbage i 1960erne og danske missionsselskaber f.eks. har virket i pænt over et århundrede.
For slet ikke at tale om handelsbesiddelsen Trankebar på Indiens sydøstlige kyst, som vi havde i over 200 år – fra 1620 til 1845.
Mere på https://da.wikipedia.org/wiki/Trankebar
532 stillinger ryger
Københavns Universitet skriver i en pressemeddelse onsdag, at der i alt bliver afskediget og afviklet 532 stillinger på universitetet efter regeringens besparelser.
Det svarer til syv procent af medarbejderne. I alt vil 209 personer få en fyreseddel, og 323 stillinger bliver enten nedlagt eller opsagt via frivillige fratrædelser.
Ud af dem er 27 procent forskere og undervisere. Derudover vil universitetet uddanne ti procent færre ph.d.'er i de kommende år.
Det sker på baggrund af Finansloven for 2016.
Den betyder, at Københavns Universitet mister ca. 300 millioner kr. om året som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelse, en besparelse på statens Forskningsreserve og en særlig huslejeregulering på det ny KUA-byggeri på Amager.
