Sudans regering løslader oprørere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

I 2016 erklærede Sudans regering våbenhvile i de tre borgerkrige, der er involveret i. Det drejer sig om krige i provinserne Darfur, Blue Nile og South Kordofan. I januar 2017 blev våbenhvilerne forlænget med yderligere seks måneder.

Og noget tyder på, at regeringen under Omar al-Bashir er interesseret i fred, for onsdag gav den amnesti 259 oprørere, rapporterer Al-Jazeera. Der er ikke oplysninger om, hvilken oprørsgruppe de tilhører eller om der er tale om oprørere fra forskellige grupper.

Amnestien kommer tre dage efter at en oprørsgruppe, Sudan People's Liberation Movement-North (SPLM-N), løslod 125 fange – primært soldater fra regeringshæren, der er blevet taget til fange under kampe i Blue Nile og South Kordofan-provinserne, hvor bevægelsen siden 2011 har kæmpet mod regeringsstyrker.

Borgerkrigen i Darfur brød ud i 2003 og fik meget medieopmærksomhed i dens første år. Siden er den blevet overskygget af nye krige og kriser i bl.a. Sydsudan, den Centralafrikanske Republik og i Mellemøsten. Krigen menes at have kostet 300.000 mennesker livet og sendt 2,5 millioner på flugt.

Antallet af dræbte – de fleste civile – vidner om krigens brutalitet. Der er rapporteret om bl.a. massakrer, etniske udrensninger og brug af kemiske våben.

Nogle af disse overgreb – hvoraf nogle er dokumenteret – har dannet grundlag for at præsident Omar al-Bashir er blevet sigtet for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og efterlyst af den Internationale Straffedomstol.