Svær vej frem for Kenya efter forsoningsmøde

uhuru_kenyatta_and_raila_odinga
Forfatter billede

Sidste uges forsoningsmøde mellem Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, og oppositionsleder Raila Odinga, var lige så uventet, som det var betydningsfuldt, skriver tænketanken International Crisis Group (ICG) i en ny analyse.

Dette løfte er velkomment, skriver ICG. De varme ord mellem de to mænd burde hjælpe med at afslutte den langvarige krise, der blev udløst af sidste års omstridte præsidentvalg, samtidig med at man forbedrer udsigterne til en form for national dialog. Ikke mindst skal der også gennemføres reformer for at afværge en gentagelse af den alvorlige politiske krise.

Men nu kommer den vanskelige del, skriver ICG.

Skift i adfærd

De to ledere skal sammen med Kenyas øvrige politikere, virksomhedsledere, religiøse ledere og diplomater nu sikre, at den næste fase er en konsensuel, inklusiv proces, der resulterer i en meningsfuld forandring.

Ifølge International Crisis Group er det stærkt påkrævet med en undersøgelse af politiets drab, og der skal foretages en politireform. Der skal ske en genåbning af civilsamfundet og medierne og ikke mindst skal der gennemføres politiske reformer, der sigter mod at ændre Kenyas valgsystem, der ender med, at vinderen tager det hele i landets politiske liv.

Selv om reformerne er vigtige, vil de i sig selv ikke dæmpe spændingerne blandt landets etniske grupper, medmindre der sker et bredere skift i de kenyanske lederes adfærd, skriver ICG.

Læs hele analysen her