Sådan præsenterer uddannelsesmediet TED Talk en af sine faste foredragsholdere, den svenske professor og ekspert i global sundhed, Hans Rosling.
Med en god portion humor har han viet sit liv til at oplyse
Men fremover er han her ikke længere til at illustrere sine pointer med en lun vits, ved at fremvise sin sko eller med en kurv æbler.
Tirsdag døde den populære svenske professor efter længere tids sygdom.
De stiftede Gapminder Foundation https://www.gapminder.org/ sammen med Hans Rosling, som for 10 år siden besluttede at gå ned i tid på Karolinska Institut og i stedet bruge 95 procent af sin tid på Gapminder.
Gapminder blev stiftet for at udbrede fakta om befolkning, levestandarder, fødevareforsyning, økologi, økonomisk vækst, forventet levealder og meget andet.
Hans Roslings budskab var blandt andet, at det står langt bedre til i verden og der sker betydeligt større fremskridt i udviklingslandene, end de fleste går rundt og tror.
Herhjemme blev den svenske professor især kendt i den bredere offentlighed, da han i et interview i Deadline på DR2 forklarede, at det slet ikke går så dårligt, som medierne fortæller os.
Hans Rosling døde af kræft i bugspytkirtlen, som han blev diagnosticeret med for et år siden, oplyser hans familie. Han blev 68 år.