Swazi-konges ødselhed vækker forargelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et kæmpemæssigt party, som mandag markerede Swazi-kongens 36 års fødselsdag, udsættes for hård kritik og kaldes et gigantisk spild af penge i et lille og fattigt land, rapporterer BBC Online.

Omkring 10.000 gæster var forsamlet på Swazilands nationale fodboldstadion, hvor Afrikas eneste enevældige monark, kong Mswati II, var vært for festivitasen.

Kritikere siger, at Swaziland, der er plaget af store aids-tal og ekstrem høj arbejdsløshed, dårligt har råd til festomkostningerne, som anslås til 600.000 dollars (ca. 3,7 mio. kr.), mange penge i et u-land.

– Kongen kunne have holdt en privat fest for egen lomme. Denne her blev betalt af skatteyderne, sagde præsidenten for det forbudte oppositionsparti, Pudemo, Mario Masuku.

I de seneste måneder er kong Mswati II blevet stærkt kritiseret for at kræve betydelige summer ind til nye paladser og et privat jetfly. Han kommer i øvrigt i alverdens aviser hvert år, når hundreder af smækre swazi-jomfruer bejler om at blive optaget i hans husstand.