Syriske frivillige holder krigshærget samfund sammen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Janne Louise Andersen, Det Arabiske Initiativ

Sult, sygdom, udetonerede ammunition og traumatiserede børn og unge i den palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk Camp i Damaskus. Syriske frivillige løber så stærkt de kan for at holde sammen på et samfund under ekstremt pres.

Efter mere end to års voldsom væbnet konflikt er beboerne i den palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk Camp i Damaskus hårdt prøvede. Yarmouk har siden december 2012 været omringet af checkpoints og soldater, og mens tusindvis af beboere er flygtet, skønnes det, at der stadig er 25.000-30.000 civile fanget inde i lejren.

Siden juli 2013 har de oplevet langvarige belejringsperioder, hvor intet er kommet ind eller ud af bydelen. Da forsyningerne i lejren endelig slap op, måtte beboerne ernære sig med ukrudt, kogt vand med tørrede krydderier.

Indtil videre er 154 mennesker omkommet på grund af sult og sygdomme som følge af underernæring, som ellers let ville kunne helbredes, havde man haft blot basal medicin eller lægehjælp til rådighed.

En af de organisationer, som forsøger at opretholde liv og normalitet i Yarmouk, er den palæstinensiske ungdomsorganisation Jafra Foundation For Relief and Development, som blev etableret i 2006. Jafras oprindelige formål var at uddanne unge palæstinensiske flygtninge i Syrien til at kæmpe for deres civile og sociale rettigheder.

”Vi har flere gange måttet justere vores arbejde til at møde de konkrete behov i området. Eftersom vi ikke kan distribuere mad, som vi kunne før, er vi begyndt at plante mad i stedet. Men vi må spare på alle fronter på grund af knaphed og de ekstreme prisstigninger. Et kilo ris kan koste mere end 100 dollars”, siger Wesam Sabaaneh, der er projektkoordinator for Jafra og var på besøg i København som gæstetaler ved et arrangement om mediedækningen af Syrien hos Mellemfolkelig Samvirke på Nørrebro.

De har haft et samarbejde med Jafra siden 2008, og har bevaret kontakten til organisationen, efter borgerkrigen brød ud.

”Det skyldes i høj grad frivillige, som dem der igennem årerne er kommet til Yarmouk fra organisationer som MS ActionAid og trænet vores unge i kapacitetsopbygning og ledelse, at vi står så godt rustet i dag til at yde assistance til Yarmouk og de andre lejre”, fortæller Sabaaneh salen af tilhørere.

Siden opstanden i Syrien begyndte, har Jafra udvidet sit arbejde til at inkludere nødhjælp, psykosocial støtte og opfyldelsen af basale behov hos både syriske civile som palæstinensiske flygtninge, og deres netværk af unge aktivister er landsdækkende.

En neutral forhandler for civilsamfundet

Læs resten af artiklen på Det Arabiske Initiativ.