Tekstilarbejderne i Bangladesh venter stadig på forbedringerne

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Lene Frøslev

De sårede og efterladte efter fabrikskollapset i Bangladesh har ikke set noget til den megen internationale støtte, der strømmede ind i tiden efter en fabriksbygning styrtede sammen. Over 1.100 arbejdere omkom og ca. 2.500 blev kvæstet.

Efter det fatale fabrikskollaps i Bangladesh har tøjfabrikanter verden over, også danske, indgået internationale aftaler om sikkerhed, og landets regering har lovet højere mindsteløn og ret til faglig organisering.

Men manglende koordinering betyder, at initiativerne ikke har nået målgruppen, siger Ulandssekretariatets samarbejdspartner.

To måneder efter, at fabriks-bygningen Rana Plaza nær Bangladesh’ hovedstad Dhaka styrtede sammen og dræbte 1.129 tekstilarbejdere og kvæstede omkring 2.500 andre, er katastrofen værre, end man overhovedet kan forestille sig.

Det siger Syed Sultan Uddin Ahmed. Han er vicedirektør i Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS), som er Ulands-sekretariatets samarbejds-partner.

Situationen er især kritisk for de overlevende efter kollapset. Og forholdene for landets øvrige millioner af tekstilarbejdere er fortsat stærkt kritisable – trods nye internationale aftaler om sikkerhed og regeringens løfter om både ret til faglig organisering og en garanteret mindsteløn.

”Der er kommet mange initiativer både nationalt og internationalt og ydet stor støtte fra mange lande og organisationer. Men problemerne er så massive, at vi endnu har til gode at se ændringer nede på fabriksniveau. Overalt mangler der en koordineret tilgang,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed.

Mange ofre får ingen hjælp

De værst sårede tekstilarbejdere er fortsat under behandling, og selv om blandt andre fagforeninger og NGO’er yder en del individuel hjælp, får mange fortsat slet ingen hjælp.

Det gælder f.eks. familierne til de mindst 300 ofre, der ikke er identificerede, fordi de blev knust til ukendelighed under tonstunge murbrokker.

Mange arbejdere har fået psykiske traumer, og det samme gælder en lang række redningsarbejdere. Men de får ingen støtte – heller ikke økonomisk.

“Hvis der overhovedet er mulighed for at hjælpe individuelt – person til person – så vil jeg stærkt anbefale det,” opfordrer Syed Sultan Uddin Ahmed.

Bindende aftale om sikkerhed

Læs videre her: http://www.ulandssekretariatet.dk/content/tekstilarbejderne-i-bangladesh-venter-stadig-paa-forbedringerne

Lene Frøslev er freelance journalist og løser bl.a. opgaver for Ulandssekretariatet.

Ulandssekretariatet er den danske fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation.