Kommentar af Erik Jørs Hvis ikke der både er faglighed, folkelighed og frivillighed i danske NGO’ers udviklingsarbejde risikerer vi at befolkningens opbakning smuldrer.
Som stifter og bestyrelsesmedlem i den lille NGO ’Dialogos’ med 20 års eksistens på bagen og udviklingsarbejde i Bolivia, Uganda, Nepal og på Filippinerne kender jeg de mange ulemper men også de store fordele ved frivilligt arbejde. Det er rigtigt, at det kan være svært at få folk til at tage toget ’helt over til Fyn’ for at mødes nogle timer i en projektgruppe, eller afsætte tid til regnskabsføring og rapportskrivning igen igen i en travl hverdag – og så ganske gratis. Men det lader sig gøre, specielt når benzinen kastes jævnligt på frivillighedens bål i dialogen og mødet med andre kulturer og kolleger herhjemme og ude, som i disse globaliserings-tider kommer nærmere og nærmere. Faglighed er vigtigt, og Dialogos har et mål om at inddrage relevant dansk ekspertise, som måske ellers ikke ville blive brugt i udviklingssammenhænge, i vore projektsamarbejder. Binder frivillighed og professionel faglighed sammen Vi mener det er vigtigt, at ´Dialogos´ ikke kun bidrager med fundraising, projektplanlægning og evaluering, men også med anden relevant projektspecifik faglighed, hvilket vi oplever vores kolleger i Syd sætter stor pris på. Det sikrer samtidigt folkeligheden når ’Dialogos’ på trods af et begrænset antal medlemmer formår at inddrage vores faglige netværk, og det binder frivillighed og professionel faglighed sammen på en god måde. Vi oplever, at det frivillige arbejde også styrker vores egen faglighed herhjemme, hvor vi ser en stadig større efterspørgsel efter samarbejde om globale spørgsmål. For vores vedkommende bidrager vi i stigende omfang indenfor ’global sundhed, miljø og arbejdsmiljø’, hvor undervisning, studentervejledning, forskning og globalt samarbejde gennem internationale faglige netværk udbygges pga. den indsigt som opbygges gennem vores frivillige arbejde. Og vi oplever en forståelse og accept af engagementet også fra vore arbejdsgiveres side, der ser en brandings-, forretnings- eller faglig udviklingsmulighed udspringe af et frivilligt engagement. ’Dialogos’ har en sekretær nogle timer ugentligt, mere hjælp er der ikke råd til med de snævre rammer for administration, der ligger i vore bevillinger. Administrationskravene udfordrer Administrationskravene bliver ikke mindre og det er en udfordring, når det vi som frivillige allerhelst vil bruge vores tid på er faglig udveksling, idé-udvikling, afprøvning og vidensspredning. I den sammenhæng gør CISU et stort og flot arbejde for at kvalificere de små og mellemstore NGO’er gennem kurser og vejledning, så vi er bedre rustede til opgaverne indenfor det administrative. Den administrative støtte fra CISU kunne udbygges gennem udvikling af flere detaljerede retningslinjer på hovedsprogene omkring projektgennemførelse, rapportering og administration, udover det gode materiale der allerede ligger. Og måske især møntet på vore samarbejdsorganisationer, som vi til stadighed bruger en del tid på at udarbejde sådanne retningslinjer med. Skalaer over lønniveauer i de enkelte samarbejdslande, lister over lokale gode revisionsfirmaer, m.v er også praktiske og enkle redskaber, som hver enkelt NGO i dag bruger tid på at finde frem men som måske kunne ligge i en fælles videns-database hos CISU/Danida. Bofællesskab for mindre NGO'er En mulighed for at købe sekretærhjælp og husly fælles for de mindre NGO’er ville nok også lette administrationen for mange små NGO’er, som ikke har administrationsmidler til et sekretariat. Til sidst et hjertesuk over en artikel i Kristeligt Dagblad for nogle uger siden, hvor de mindre ’køkkenbords’-NGO’er blev skudt i skoene, at de (for?) ofte var ofre for korruption fra deres samarbejdspartneres side. Det kan være, fordi de ikke har tilstrækkeligt lokalkendskab, eget personale i landet og derfor ikke god nok kontrol med midlerne etc. Det er klart, at snyd med midlerne forekommer også i en grad, som vi ikke helt kender til, og det at stole på vore samarbejdspartnere, som vi i de mindre NGO’er uden udsendt personale er nødt til, kan give knubs – men jeg tror ikke vi er meget mere udsatte end store NGO’er og Danida. Her er beløbene, der snydes for, bare noget større! At frivillighed, folkelighed og faglighed går hånd i hånd i mange mindre NGO’ers arbejde er ’sikkert og vist’. Deres engagement kan vi ikke undvære, hvis udkants-, forsamlingshus-, forenings-Danmark – ja alle ’ikke-ansatte’ i u-landsverdenen – forsat, og i så stor grad som det er tilfældet, skal kunne engageres og bakke op om globale fællesskaber og udviklingsprojekter med lavindkomstlandene. Erik Jørs er overlæge på Odense Universitetshospital, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik , medlem af bestyrelsen i foreningen Dialogos og daglig leder af ICOEPH (Dansk Selskab for Miljø- og Arbejdsmedicins internationale udvalg). Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
