Debatindlæg af Susanne Larsen, præsident for Røde Kors Organisationerne og deres budskaber skal helt ud til befolkningen, hvis ønsket om folkelig forankring er alvorligt ment. Her deler Røde Kors' præsident ud af organisationens egne erfaringer.
Debatten om folkelig forankring og frivillighed er vigtig. Mette Gjerskov (S) peger i sit indlæg på, at debatten om udviklingsbistanden ofte foregår på steder, hvor de fleste danskere ikke er med. Jeg tror, Mette her har en vigtig pointe, som er værd at lytte til. Danskerne er i foreningerne og de er aktive – faktisk er det mere end hver anden dansker, der på en eller anden vis bruger en del af sin fritid som frivillig (Kilde: Center for frivilligt socialt arbejde). Med 25.000 frivillige i Danmark er vi derfor forpligtede til at tænke vores internationale humanitære arbejde ind i sammenhæng med vores øvrige virke. Og der er faktisk kun gode erfaringer at hente, når man slipper frivilligheden løs. Sagt lidt farverigt – når verden møder Brande – og når Brande møder verden. Røde Kors er frivillighed I konflikts- og katastrofe-situationer – og i det brede udviklings-samarbejde – er Røde Kors frivillighed. Jo, vores udsendte er professionelle til fingerspidserne, når vi sender dem ud til verdens brændpunkter. Det skal de være. Vi rekrutterer efter robusthed, faglig kunnen, men også efter engagement og efter evnen til at forstå verdens kompleksiteter, herunder vilkårene for de lokale frivillige civilsamfund, som vi samarbejder gennem. Men det enkelte Røde Kors-selskab bygger på frivillighed. I konfliktsituationer giver den humanitære folkeret adgang for Røde Kors, men ofte er Røde Kors der allerede. Også før katastrofen indtræffer. Det er vi gennem det lokalt forankrede Røde Kors-selskab, hvor vi styrker den frivillige kapacitet til at forebygge katastrofer og til at sikre lokalt baseret sundhed. Lige nu er det lokale frivillige fra Syriens byer, der som ambulanceførere, samaritter eller hospitalsfrivillige gør en enorm forskel i deres krigshærgede lokalsamfund. Frivillighedsdebatten er meget bredere Debatten om folkelig forankring af udviklingsbistanden sker relevant nok på samme tid med, at frivillighed debatteres bredt herhjemme. Det er ikke mange måneder siden, at regeringen med hele fire ministre og civilsamfundet sammen præsenterede et nyt frivilligcharter for samspillet med det offentlige. Charteret skal nu føres ud i livet. Et arbejde vi kaster os ud i lokalt. Og det er på høje tid, at frivilligheden anerkendes og gøres mere synlig i den offentlige debat, hvad enten det er fodboldtræneren eller den Røde Kors-frivillige, som gør en forskel for ensomme ældre som besøgsven eller bruger mange timer på at rejse ressourcer til humanitært arbejde herhjemme såvel som ude i verden. Men hvad har alt dette med folkelig forankring af udviklingsbistanden at gøre? Jo, at engagere sig frivilligt tilfører det danske samfund enorm værdi, hvad enten man som frivillig formidler verdens kvaler eller engagerer sig med lokale spørgsmål. Rigtigt stærkt bliver det, når der er en sammenhæng mellem den lokale andedam og den store verden. Når udviklingsverdenen er en del af samfundet – i stedet for blot at tale til det. Sammenhæng mellem Syrien og Silkeborg Den sammenhæng skaber vi, når danskerne besøger en af vores flere end 200 genbrugsbutikker landet over, hvor 6.000 frivillige også er ambassadører for hele Røde Kors. Vi arbejder målrettet på, at den lokale genbrugsbutik i endnu højere grad bliver en ambassade ud mod verden – med forskellige informationsaktiviteter. Overskuddet går til sociale indsatser i Danmark, men også til vores internationale hjælpearbejde. Sammenhæng skaber vi også, når tidligere udsendte delegater formidler deres viden gennem utallige oplæg og foredrag landet over. Når vores lokalafdelinger har internationale venskabsafdelinger. Også det helt korte møde på måske kun få minutter skaber sammenhæng. Jeg tænker naturligvis på den søndag i oktober, hvor tusinder af danskere hvert år møder Røde Kors på dørtrinnet. I det lys ser vi i Røde Kors frem til, at en ny indsamlingslov her i efteråret vedtages i Folketinget og som vil styrke krav til etik og gennemsigtighed ved indsamlinger. Tillid fra befolkningen er den afgørende forudsætning for opbakning og accept til vores arbejde. Tillid er nerven for en folkelig forankring herhjemme. Udgangspunkt i et dansk skolebarns egen dagligdag Et andet godt eksempel på sammenhæng oplever vi i øjeblikket i de danske folkeskoler. Vi oplever en enorm fremgang disse år. Flere end 900 klasser fra 400 skoler kalder sig i år for Røde Kors-klasser. Vi når, forsigtigt sat, mere end 18.000 elever om året. Men alt det er bare tal og omfang. For evaluerer vi vores skolearbejde, møder vi den samme tilbagemelding igen og igen fra både elever og lærere: Vi skaber sammenhæng og forankring, når undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i danske elevers egen hverdag og med det afsæt skaber relation til vores internationale arbejde. Her opnår vi en kontakt og en forståelse for internationale forhold, som vi tror på varer ved. Derfor er vi også ekstra positive, når de nye vinde på undervisningsområdet styrker viden om udvikling, økonomi og vækst i en globaliseret verden. Vi skal være lige dér Vi kunne blive ved, men pointen vil være den samme: Skal vi debattere forankring af udviklingssamarbejdet, må vi til stadighed bestræbe os på, at være lige dér, hvor befolkningen er. Det frivillige engagement i foreningslivet er her helt afgørende – og det virker. Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
