Debatindlæg af Mads Madsen, frivillig og ansat i Mellemfolkeligt Samvirke Der har været talt meget om de unge frivillige. Her fortæller en af dem om hvad han laver, hvad der motiverer ham og giver et indblik i frivilligkulturen anno 2013, der har ændret sig en del siden 1960'erne.
Hvor er det fedt at se en god og omfangsrig debat omkring frivillighed her på U-landsnyt.dk! Som mangeårig frivillig i MS har jeg selv oplevet, hvor fedt det er at være frivillig, men også hvordan det nogle gange kan være svært – både for de frivillige men også for de NGO’er der har frivillige tilknyttet. Her vil jeg gerne gøre det helt klart, at man ikke må underkende de muligheder der ligger i frivilligheden i dag – uanset om den folkelige forankring har ændret sig siden 60’erne eller om der er kommet mere professionalisme ind i NGO’erne. For som frivillig kan man gøre meget! Frivillige er en global stemme For mit vedkommende startede mit frivillige engagement efter en tur til Nicaragua, hvor jeg tilbragte tre måneder hos en familie, der hovedsageligt levede af at producere kaffe. Da jeg kom hjem igen i 2009, lå det lige til højrebenet for mig at tage med MS ud på landets gymnasier og fortælle om mine oplevelser som led i Fairtrade Gymnasium Kampagnen. Det var helt vildt at skulle ud og fortælle på den måde – jeg skulle stå foran flere hundrede elever! Og deres lærere, som for kun ét år siden kunne have været mine lærere! Men det var endnu vildere at opleve at folk faktisk lyttede – både lærere og elever. De kom hen til mig efterfølgende, nogle for at høre mere, andre bare for at få sagt hvordan de følte en indignation over det de lige havde hørt. Og jeg lærte at stille mig op foran folk, og fortælle om noget, jeg synes de burde vide! Erfaringer på godt og ondt Siden 2009 har jeg været tilknyttet flere kampagner i MS. Her har jeg ofte stået i de skøreste kostumer på gaden, for at dele flyers ud – og invitere den brede danske befolkning til at tage del i kampen for en retfærdig verden. Jeg har været med som frivillig underviser på folkeskoler, efterskoler, gymnasier, højskoler og landbrugsskoler. Jeg har undervist i alt fra globalt medborgerskab, over biobrændstof til retfærdig handel. Inde på MS’ egen skole har jeg været med til at afholde kurser i demokratisk og anerkendende ledelse af frivillige, for mere end 200 aktivister fra hele verden. Jeg har været med til at sætte festivaller med scener og boder op, og kørt rundt i landet med ”urban pic-nic’s” – og to gange har jeg været på cyklen fra Aalborg til København, dog med enkelte sideture for at passe mit studie. Det er blevet til en masse erfaringer som frivillig, på godt og ondt. Og hvis der er en ting der har været fælles for alle disse projekter, Jørgen Harboe, så har det været at de alle har handlet om at skabe en folkelig forankring af udviklingsdebatten! – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/18-08-13/tema-om-frivillighed-2-folkeligheden-der-forsvandt Det er helt sikkert en forankring der ser anderledes ud en i 60’erne – en tid hvor udviklingsarbejde var ”needs-baseret” og en donation i ny og næ var det der skulle til. Men i dag er vi klogere. Folkelig forankring handler om globalt medborgerskab I dag handler udviklingsarbejde i høj grad om at vænne danskere af med dårlige vaner, som stammer fra en tid, hvor man ikke kendte til globaliseringens konsekvenser. Det handler om at gøre den brede befolkning bevidst om deres rolle, som globale medborgere. Det kan man hjælpe med som frivillig! Min motivation for at være frivillig, handler om at jeg selv har været enormt nysgerrig om, hvordan verden hænger sammen. Min tur til Nicaragua, mit studie og mine interesser i fritiden handler alle om det – men ikke alle danskere bruger deres tid på at sætte sig ind i det. Og det kan man heller ikke forlange. Men som frivillig kan jeg inddrage befolkningen i debatten når behovet er der! Jeg kan forklare, hvorfor det er vigtigt at handle etisk eller tænke globalt når vi stemmer til folketinget. Som frivillig kan jeg konfrontere folk med det globale. Og det handler ikke om at alle skal være enige med mig – de oplevelser, jeg husker bedst, er dem hvor folk har været kritiske! For når de tænker over hvad jeg siger, og kommer med et modargument, har de taget stilling. De er blevet bevidste om at de har en indflydelse på verden, og har taget et valg om hvilken indflydelse de vil have på den. Det er altså sådan vi skal ændre verden, ved at gøre folk bevidste om deres holdning til det globale samfund vi lever i. Og de bedste formidlere og provokatører er de frivillige ildsjæle som sætter sig ind i problemstillingerne. Frivillige og ansatte Frivilligkulturen har også ændret sig siden 1960’erne. Selv har jeg igennem fire år i MS set rigtig mange frivillige komme og gå. Jeg har også oplevet selv at zappe lidt rundt mellem organisationer og projekter – endda være med til at starte nogle selv, så som toughroad.dk. Det handler hovedsageligt om, at der er rigtigt mange NGO’er i dag som man gerne vil støtte, og det er svært at vælge hvilken. Og hvorfor vælge? Vi kan være med hos dem alle, når de laver noget, jeg vil være med til. Sådan er frivilligkulturen i 2013. Og det er ikke af et dårligt hjerte – tvært imod. Jeg vil mene, det er en ressource, hvis NGO’erne bliver bedre til at bruge den mangfoldighed af frivillige med forskellige engagementer, evner og interesse som der pendler rundt mellem dem. Selv har jeg oplevet på at lave kurser i MS, hvor de frivillige undervisere kom fra flere forskellige organisationer – og på den måde kan lave den mest spændende undervisning man kan forestille sig pga. deres forskellige erfaringer! Men det er altså kun muligt at zappe rundt, hvis der er nogle ansatte i de forskellige NGO’er. Der skal være nogen, som starter projekter, søger midler og ligger rammerne for de frivilliges inddragelse. Og hvis dette arbejde skal være muligt, må man også acceptere en vis distance mellem ”de ansatte” og ”de frivillige”. Her vælger jeg bevidst ikke at skrive professionelle. Der er mange professionelle i NGO’erne i dag – gud ske tak og lov for det! Men de professionelle er både at finde blandt de frivillige OG de ansatte. Selv var jeg så heldig i januar at blive ansat som kursusmanager i MS – ikke fordi jeg er professionel underviser (jeg har ingen faglighed inden for undervisning eller pædagogik) men fordi jeg med tiden vel nærmest er blevet professionel frivillig. Det er ikke mit job at undervise på kurser – jeg sørge for at de frivillige kan! Som ansat skal jeg skabe et godt frivilligmiljø, og starte nogle spændende projekter FOR min arbejdsplads, men MED de frivillige. Og sammen, NGO og frivillig, arbejder vi målrettet for at skabe nødvendige forandringer i det globale samfund. Ikke i pengepungen, men i holdningen Jeg har rejst og set lidt af verden. Jeg har engageret mig i globale anliggender, og brugt både min studietid og min fritid på at opdage, hvordan verden hænger sammen. Jeg bruger mit engagement til at komme i dialog med andre mennesker. Nogle lytter, andre vil ikke. Men de tager stilling til mig som aktivist og bliver bevidste om det faktum, at verden er større end dem selv. For mig handler folkelig forankring anno 2013 om denne bevidsthed. Folkelig forankring findes ikke i pengepungen, men i holdningen til verden. Se de øvrige indlæg og artikler i temaet: http://www.u-landsnyt.dk/tema/debat-om-de-frivillige-de-professionelle-o…
