Af Peter Kenworthy NGOerne bliver stadig mere professionelle og stadig mere tandløse. Hvorfor accepterer de f.eks. at projekterne skal passe i kasser og kunne måles, vejes og skematiseres, spørger Afrika Kontakt i dette debatindlæg. Forestil dig at det kun var professionelle fodboldtrænere, der havde lov til at træne de mange drenge og piger, der spiller fodbold i Danmark. Vi ville måske nok få nogle få gode spillere, men vi ville ikke få trænet nær så mange, vi ville miste et vigtigt ikke-professionelt funderet bindeled mellem mennesker fra forskellige samfundslag og kulturer, og mange danskere ville miste muligheden for at være deltagende samfundsborgere. I en dansk kontekst forstår vi nemlig, at frivillige ildsjæle har en vigtig rolle at spille i foreningslivet og samfundet som helhed. Så vigtig at op mod halvdelen af befolkningen deltager i en eller anden form for frivilligt arbejde. Men hvorfor mener vi så, at brugen af frivillige i stadigvæk mindre grad er vigtig og nødvendig i u-landsarbejdet? Og hvorfor er u-landsmiljøet, der førhen i langt højere grad var drevet af frivillige, i forlængelse heraf ved at udvikle sig til en eksklusiv og akademiseret klub, der i stigende grad lukker sig om sig selv? Øget kontrol En af årsagerne til dette er den øgede kontrol og krav til dokumentation og effektivitet i udviklingsverdenen. Dette betyder, at der tilsyneladende er brug for flere højtbetalte specialister til at varetage denne stigende bureaukratisering. Men hvorfor betaler vi, i disse nedskæringstider, flere og flere mennesker for at kontrollere og dokumentere udviklingsarbejdet, og ikke for rent faktisk at bygge hospitaler, kapacitetsopbygge, eller andet arbejde som ville være af værdi for u-landende? Som den Irske forfatter Oscar Wilde med vanlig humor pointerede, ”udvider vi blot bureaukratiet for at opfylde behovene fra et stadigt større bureaukrati”. Og hvorfor accepterer vi at vores projekter og aktiviteter i stigende grad skal passe ind i en kasse, hvor de skal kunne skematiseres, måles og vejes? Hvor man i stigende grad risikerer at fortabe sig i bureaukratiske detaljer i stedet for det overordnede formål med det enkelte projekt eller udviklingsarbejdet som helhed. Hvor kontrakter bliver styringsredskaber mellem Danida og NGO’erne, og mellem NGO’erne og Sydpartnerne. Og hvor ligeværdig dialog erstattes af måltal, kontrol og manglende fleksibilitet. En anden uhensigtsmæssig effekt af den stigende professionalisering og bureaukratisering af NGO’erne er, at de bliver mere og mere tandløse. Så tandløse, at selv udviklingsminister Christian Friis Bach på årets folkemøde måtte opfordre NGO’erne til at være ”mindre pæne” og lave mere ”ballade”. Bange for konfrontationen For nok taler man en progressiv NGO-jargon, med plusord som ”folkemagt”, ”empowerment”, ”partnerskab” og ”bæredygtighed”. Men man er bange for at tage konfrontationen med magthaverne og befolkningernes vanetænkning og holdninger til udvikling, og kræve de reelle forandringer der skal til, for at bistand ikke bare bliver symptombehandling. Måske fordi man er bange for at miste sit økonomiske fundament i form af DANIDA-bevillinger eller Danmarks Indsamlingen. Så i stedet ender NGO’erne med at tale om f.eks. mikrofinansiering, der symboliserer en individualisering af ansvaret for manglende udvikling, i stedet for at pege på og forsøge at gøre noget ved de økonomiske og systemiske forhold, der er nogle af hovedårsagerne til den manglende udvikling. Men denne tendens er ikke ufravigelig. I Afrika Kontakt er de frivillige og partnerinddragelse fundamentet i vores arbejde. I modsætning til mange andre organisationer, har de frivillige stor indflydelse, og er med til at udforme kampagner og projekter, ikke blot tage imod ordrer fra sekretariatet. Og vi er ikke bange for at sige vores mening, selv om vi risikerer at tale den nye ”pæne” konsensus i u-landsmiljøet midt imod. For et stærkt civilsamfund, der tør udfordre magthaverne og verdensordenen, og som i sagens natur må være drevet af frivillige, er en grundforudsætning for et levende demokrati. I u-landene såvel som i Danmark. Peter Kenworthy er informationsmedarbejder i Afrika Kontakt
