Tidl. IRCT-generalsekretær fylder 50

Redaktionen

Jens Modvig, læge, Holte, fylder fredag den 26 december 50 år.

Jens Modvig var indtil 1. november generalsekretær og overlæge i Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT, der har sæde i Danmark.

I 1994, da Jens Modvig blev lægekonsulent for IRCT, indledtes en internationale løbebane, som i 1999 førte til ansættelse som lægelig direktør for verdens førende organisation indenfor rehabilitering af torturofre, skriver Berlingske Tidende.

I 2000 blev han udnævnt til at efterfølge Inge Genefke som generalsekretær og øverste chef for IRCT og dets internationale hovedkvarter i Borgergade i Københavns centrum.

Det internationale samarbejde har været krævende og ført Modvig på talrige missioner til det meste af verden, men han har haft en stærk base i hustruen Marianne og parrets 4 børn.

Jens Modvig er nu på vej videre til en stilling i det internationale arbejde.