Landbrugsuddannede Tove Kufa er taget til Zambias østlige provins for at rådgive en af Mellemfolkeligt Samvirkes lokale samarbejdspartnere.
Gennem undervisning og information skal hun styrke lokale landmænd, så de sikres medindflydelse på vigtige beslutninger som f.eks. afsætning og markedspriser på afgrøder.
En anden vigtig opgave er at arbejde med kvinder og landrettigheder. Tove Kufa har tidligere arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia, Botswana og Tanzania.