Den velbeslåede ministers aktier (hende og hendes mand er mangemillionærer, red.) er steget 50 procent i de fem år, hun har ejet dem, viser data fra Københavns Fondsbørs.
Investeringen i selskabet United International Enterprises bekymrer skatteeksperter og organisationer, fordi firmaet er børsnoteret i Danmark, men har sit moderselskab i skattely.
LYT TIL EFTERFORSKERNE
Lyt mere på Efterforskerne på P1 i dag kl. 13 – eller her efter udsendselsen.
Frygt for aggressiv skattetænkning
"Det ser ud til, at selskabet har en struktur, hvor det flytter en stor del af sit overskud til moderselskabet på Bahamas, hvor der egentlig ikke er nogen aktiviteter. Og det er imod den tilgang som OECD og skattemyndigheder er enige om; at man skal beskattes der, hvor man har sine aktiviteter", siger Lars Koch fra Oxfam-IBIS.
Efterforskerne på P1 har spurgt ledelsen i United International Enterprises, hvorfor det juridiske hovedsæde ligger på Bahamas, når direktionen er i Danmark, mens selve forretningen ligger i Malaysia og Indonesien, hvor firmaet producerer palmeolie.
"Vi har hovedsæde i Bahamas af historiske årsager", siger admin. direktør, Ulrik Juul Østergaard og siger, at Bahamas-selskabet reelt ikke har nogen funktion længere. Det er imidlertid ikke helt let at flytte et børsnoteret selskabs hovedsæde, lyder forklaringen.
Han afviser, at selskabet opnår nogen skattegevinst ved at have hovedsæde i Bahamas
United International Enterprises har to mindre datterselskaber registreret i Danmark, som betaler skat. Beløbet ligger et sted mellem 100.000 og 250.000 kr. årligt gennem de sidste fire år, viser de åbne skattelister.
Det skattebidrag skal holdes op imod, at koncernen som helhed har en omsætning på ca. to milliarder kr. de sidste år og et overskud på ca. 668 millioner kr. i seneste regnskab.
Det regnskab viser tillige, at moderselskabet på Bahamas selvstændigt havde et overskud på 400 mio. kr. Et beløb som flere eksperter mener kan være delvist skattefrit.
Men eksperterne bekræfter, hvad United International Enterprises selv oplyser – at der betales betydelig selskabsskat i bl.a. Malaysia. Det beløb er på ca. 136 mio. kr. i 2015 ifølge selskabets pengestrømsopgørelse, noterer DR online.