Toiletter skal være et statussymbol

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Omkring 2.6 mia. mennesker har ikke adgang til et toilet, siger Jack Sim fra Singapore, en af verdens førende aktivister, der arbejder på at gøre toilettet til et statussymbol, på samme måde som en mobiltelefonen er det i dag.

Men ifølge ham betyder det, at hjælpeorganisationer, der i årevis har forsøgt at promovere toilettets hygiejniske fordele, må overlade scenen til den private sektor.

“Hjælpeorganisationer har gode intentioner, men de er ikke effektive, når det kommer til at lave forretning,” siger Jack Sim til nyhedstjenesten IRIN. “Virksomheder bruger ikke halvdelen af deres tid på at fundraise og den anden halvdel på at skrive rapporter. Al den tid er spildt og der er stadig ingen løsning,” fortsætter han.

Det er vigtigt at gøre toilettet til et symbol på det gode liv, siger Jack Sim. “Jalousi og markedet er universelle. Den største motivation er, at der ikke bliver set ned på en i ens omgangskreds…Hvis folk i Indien kan købe 20 millioner mobiltelefoner, kan de også købe 20 millioner toiletter,” tilføjer han.

Ifølge UNICEF, lever 638 millioner mennesker ud af en befolkning på 1.1 mia. uden toiletter, og flere husholdninger har TV og mobiltelefoner end anstændige toiletforhold.

Jack Sim stiftede World Toilet Organization (WTO) i 2001 og har siden certificeret 500 studerende i urban toilet rensing, organiseret konferencer samt taget initiativ til the World Toilet Day, som fejres den 19. november i London.

Og hvad kan de private virksomheder tilbyde? I Cambodia, for eksempel, har lokale entreprenører lavet et træk og slip toilet for US$22.