Et år efter katastrofen, hvor mindst 1.134 omkom, da tekstilfabrikken på Rana Plaza faldt sammen i en forstad til Dhaka, mindes de efterladte på pladsen stadig familiemedlemmer, der mistede livet under den største industri-tragedie, verden har set.
Vagthunden DanWatch og Fagbladet 3F har været i Bangladesh og gør status over tekstilindustrien et år efter fabrikken styrtede sammen, skriver DanWatch i en pressemeddelelse onsdag.
Mange så det komme. Revnerne i murene, der varslede, at fabrikken ville styrte sammen.
Alligevel blev de ansatte med magt tvunget tilbage ind i fabrikken, til arbejdet med symaskinerne, indtil loft og vægge brast sammen, og tusinde blev begravet, flere af dem knust til ukendelighed.
I Bangladesh talte udsendte medarbejdere bl.a. talt med Lipi, der arbejdede på en H&M fabrik, men blev tvunget til at skrive under på sin egen opsigelse med trusler på livet.
Og med Mojibar, der tog initiativ til at danne en fagforening og blev fyret som straf.
Hans foto blev hængt op på fabrikkens port til advarsel.
Hverdagen som tekstilarbejder i Bangladesh består af høje produktionsmål, arbejdsuger på over 56 timer og en løn, der knap er til at leve for.
De interviewede arbejdere fortæller om chikane, trusler og vold fra ledelsen; usikre lønforhold og tvunget overarbejde; og vold og fyringer for fagforeningsaktiviteter.
Onsdag udkommer en række artikler fra 3F og DanWatch’s rejse til Bangladesh – se http://www.danwatch.dk/da/projekter/husker-du-rana-plaza/306
Og på årsdagen for Rana Plaza ulykken den 24. april udgiver DanWatch en rapport, der viser, at livet som tekstilarbejder i Bangladesh stadig er præget af undertrykkelse og mangel på rettigheder.
Resten af året sætter DanWatch fokus på virksomheders ansvar i tekstilproduktionen.
Man kan følge med på www.danwatch.dk
