Tøjhuse kritiseres for sulteløn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tøj af populære danske mærker og fra den store svenske koncern H&M syes i Bangladesh til lønninger helt ned til 1,06 kroner i timen, skriver Berlingske lørdag efter research fra Berlingske Business.

Trods omfattende og langvarige protester og demonstrationer i det fattige sydasiatiske land denne sommer vil ingen af de danske modebosser kræve af deres leverandører, at de betaler mere end mindstelønnen på de 1,06 kr.

Det afføder kritik fra koordinator i Clean Clothes Campaign, Klaus Melvin Jensen:

“Mindstelønnen er markant under, hvad man kan leve for i Bangladesh. Det ved modekoncernerne godt, og derfor er det uanstændigt, at de ikke tager ansvar for, at arbejderne får mere i løn”, siger han til avisen.

Høj inflation har siden 2010 udhulet arbejdernes købekraft og gjort det svært at skaffe grundlæggende fornødenheder som mad, medicin og tag over hovedet.

Bestseller og IC Companys siger, at de går ind for en højere mindsteløn, det skal bare være regeringen i Dhaka, der hæver den for alle på én gang.

Lektor på CBS (Handelshøjskolen i København), Esben Rahbek Pedersen, mener derimod, at såfremt de lokale regeringer ikke er i stand til at fastholde minimumslønnen på et acceptabelt niveau, har de multinationale selskaber et særligt ansvar, fremgår det af Berlingske.