Tom Heinemann, der netop er fyldt 50, får Timbuktu Fondens pris for kritisk u-landsjournalistik med denne begrundelse: “Tom Heinemann får prisen for vel-researchede, informationsmættede og kritiske radio- og tv-dokumentarprogrammer.
De 3 TV-dokumentarprogrammer ”Når tilbud dræber”, ”Et tårn af løfter” og ”En bitter smag af te” har alle dokumenteret udnyttelse af mennesker og ubehagelige sammenhænge i økonomi, produktion og forbrug mellem rige og fattige lande, og de har gjort det på en måde, der har skabt mediedebat og interesse langt ud over det særligt u-landsinteresserede publikum.
Programmerne ligger i forlængelse af en endnu mere omfattende produktion af radiodokumentarer, hvoraf Tom Heinemanns ”Tøjslaverne fra Burma” fra 2003 er den mest kendte.
Debatten er foregået både i populære medier og i berørte interesseorganisationer, og gennemslagskraften har været stor. Store firmaer har været nødt til at undskylde og bedyre, at de ville ændre politik. Det er ikke belærende pegefinger-programmer, men kvalitetsjournalistik på et område, der ofte overses og marginaliseres.
Tom Heinemanns programmer viser, at de globale journalistiske historier med dansk og europæisk relevans findes. Hans arbejde bygger på en ægte og for så vidt traditionel form for journalistisk tænkning, der siger, at når historien er god nok, kan den også gøres til en journalistisk nyhed, uanset hvor langt den er fra den daglige hurtige vanetænknings journalistiske praksis. Han fortæller derfor også en overordnet historie, som de store medier og deres chefer kan lære en masse af, hvis de tør”, anfører Timbuktu Fonden.
Tom Heinemann var i konkurrence med i alt 13 indstillede kandidater. 3 af de tretten blev nomineret til den afsluttende vurdering. Udover Tom Heinemann var det fotografen og journalisten Jørn Stjerneklar samt organisationen DanWatch.
Det var et meget stærkt felt, men Tom Heinemann får prisen, fordi han med stædighed, kontinuitet og konsekvens gennem mange år har arbejdet med at udvikle den traditionelle kritiske u-landsjournalistik på en måde, der uafviseligt har dokumenteret vigtige sammenhænge mellem rige og fattige lande.
Han har gjort det på en måde, der har skabt overraskende og vigtige journalistiske nyheder. Og de er trængt meget længere ud end normalt, når det drejer sig om u-landsjournalistik.
Dommerkomiteen, der indstillede Tom Heinemann til bestyrelsen for Timbuktu Fonden, bestod af bestyrelsesmedlem i fonden Knud Vilby, Didde Elnif fra Dansk Journalistforbund og Jan Kjær, formand for Nairobiklubben, det danske netværk for u-landsinteresserede mediefolk.
Prisen overrækkes til Tom Heinemann tirsdag den 9. juni kl. 16 i Dansk Journalistforbund på Gl. Strand i København.
Prisen på 100.000 kr. er en del af de årlige tildelinger fra Timbuktu Fonden, som u-landsjournalist Jørgen Harboe stiftede i 2008 ved at donere 10 mio. kr. til u-landsoplysning og journalistik. U-landsnyt.dk er den første modtager af midler fra fonden. Nemlig en tildeling på 160.000 kr. til tiltag, der kan sikre nyhedstjenestens overleven på længere sigt.
Hele indstillingen kan læses nedenfor
DOKUMENT: Begrundelse for valget af Tom Heinemann som modtager af Timbuktu Fondens pris for kritisk u-landsjournalistik.
Tom Heinemann har i mange år arbejdet med radio- og tv-dokumentaren som sin primære journalistiske platform, men i en form og med et indhold, der har gjort det muligt for ham at præge u-landsoplysning og journalistik på mange medieplatforme, primært i Danmark, men også i en række andre lande.
Programmerne har haft en gennemslagskraft, der ofte har gjort deres indhold til nyhedsmateriale både i trykte og elektroniske medier. Hans kendetegn er vel-researchede, informationsmættede og kritiske radio- og tv-dokumentarprogrammer med fokus på emner, der viser det tætte samspil mellem på den ene side vores verden, handelspolitik og forbrug og på den anden den produktion og de arbejdsvilkår, der er menneskers vilkår i en række ulande.
De 3 TV-dokumentarprogrammer: ”Når tilbud dræber”, ”Et tårn af løfter” og ”En bitter smag af te” har alle dokumenteret udnyttelse af mennesker og ubehagelige sammenhænge i økonomi, produktion og forbrug mellem rige og fattige lande, og de har gjort det på en måde, der har skabt mediedebat og interesse langt ud over det særligt u-landsinteresserede publikum.
Programmerne ligger i forlængelse af en endnu mere omfattende produktion af radiodokumentarer, hvoraf Tom Heinemanns ”Tøjslaverne fra Burma” fra 2003 er den mest kendte. Debatten er foregået både i populære medier og i berørte interesseorganisationer, og gennemslagskraften har været stor. Store firmaer har været nødt til at undskylde og bedyre, at de ville ændre politik.
De kritiske programmer udfordrer og fornærmer stærke aktører med rig adgang til dyre advokater. Derfor er kravene til præcision og korrekthed meget store.
Tom Heinemann har arbejdet i rigtigt mange år med denne form, og han har gjort det på så seriøs en måde, at ingen har kunnet anfægte seriøsiteten eller integriteten.
Risikoen for sagsanlæg, er en vigtig årsag til journalistisk grundighed og omhu. Men det er en næsten lige så stor udfordring at få finansieret denne type produktioner. Normalt skal der etableres et samarbejde med flere tv-stationer, der hver især skal stole på uangribeligheden og seriøsiteten.
Derfor er forudsætningen i fundraising også den dokumentation, der sikrer at debatten om programmerne kommer til at handle om deres centrale indhold og anklager, ikke om udenomsværker. Det er ikke belærende pegefinger-programmer, men kvalitetsjournalistik på et område der ofte overses og marginaliseres.
Tom Heinemanns programmer viser, at de globale journalistiske historier med dansk og europæisk relevans findes. Hans arbejde bygger på en ægte og for så vidt traditionel form for journalistisk tænkning, der siger, at når historien er god nok, kan den også gøres til en journalistisk nyhed, uanset hvor langt den er fra den daglige hurtige vanetænknings journalistiske praksis. Han fortæller derfor også en overordnet historie, som de store medier og deres chefer kan lære en masse af, hvis de tør.
Tom Heinemann var i konkurrence med i alt 13 indstillede kandidater. Tre af de tretten blev nomineret til den afsluttende vurdering.
Udover Tom Heinemann var det fotografen og journalisten Jørn Stjerneklar samt organisationen DanWatch. Det var et meget stærkt felt, men Tom Heinemann får prisen, fordi han med stædighed, kontinuitet og konsekvens gennem mange år har arbejdet med at udvikle den traditionelle kritiske u-landsjournalistik på en måde, der uafviseligt har dokumenteret vigtige sammenhænge mellem rige og fattige lande. Han har gjort det på en måde, der har skabt overraskende og vigtige journalistiske nyheder. Og de er trængt meget længere ud end normalt, når det drejer sig om u-landsjournalistik.
