Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviser et krav fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, om at sammenkæde størrelsen af u-landsbistanden med det enkelte modtagerlands vilje til at begrænse sine militærudgifter, skriver Berlingske Tidende onsdag.
Kravet fremkommer som led i Dansk Folkeparti (DFs) udspil til de kommende finanslovsforhandlinger, nu da VK-regeringen har afvist at trykke u-landsbistanden yderligere i bund – det vil sige under 0,8 procent af BNI.
Ulla Tørnæs: – Der er ikke en entydig definition af, hvor mange penge et land bør anvende på sit militær. Det afgørende for mig er, at militæret ikke må bruges til at undertrykke landets egen befolkning, og at der i de lande, der modtager dansk bistand, er politisk og parlamentarisk kontrol med militæret.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, har gennem spørgsmål til udviklingsministeren fået undersøgt militærudgifterne i en stribe af de lande, der får dansk bistand.
Han spørger på den baggrund om det er rimeligt, at “Danmark hvert år sender 350 mio. kr. afsted som u-landsbistand til Vietnam, når landet hvert år har råd til at bruge mindst 25 milliarder kroner på sit militærvæsen – et beløb som er halvanden gange Danmarks militærbudget”.
U-landsnyt.dk kan tilføje, at det ikke er ualmindeligt, at usædvanligt store militærudgifter indgår i donorernes overvejelser om bistanden.
Således har Uganda reelt fået donorforbud mod at hæve sit forsvarsbudget yderligere, hvad der har voldt stor ærgrelse hos præsident Yoweri Museveni. Han siger, at han så ikke kan få bugt med den ekcentriske “Herrens Modstandshær”, der har spredt død og ødelæggelse i det nordlige Uganda det sidste årti.
Et andet eksempel er Indiens prøvesprængninger af atombomber, som førte til, at bl.a. Danmark besluttede at nedtrappe og til sidst helt indstille sin bistand.
