Tørnæs: Der er ikke blevet færre, men flere til at administrere dansk bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviser, at det står dårligere til med administrationen af dansk bistand på grund af nedskæringer i personalet i Danida og på ambassaderne. Tværtimod, mener hun.

Det fremgår af hendes svar på et spørgsmål fra Socialdemokraternes u-landsordfører, Jeppe Kofod, som i august spurgte ministeren:

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at kvaliteten af bistandsadministrationen ikke falder yderligere som et resultat af, at flere opgaver er blevet lagt ud til ambassaderne, samtidigt med at der er skåret i antallet af ansatte?”

Ulla Tørnæs (og Danida) svarer:

Kvaliteten af bistandsadministrationen er ikke faldet siden decentraliseringen af
administrationen af den bilaterale bistand i 2003, tværtimod!

Decentraliseringen betød, at ambassaderne fik overført vigtige beslutningsbeføjelser i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af bistandsaktiviteterne inden for overordnede fastlagte rammer, og at der blev
indgået årlige resultatkontrakter mellem ambassaderne og ledelsen i København.

For at understøtte decentraliseringen blev der samtidig oprettet nye enheder hjemme til at styrke den overordnede kvalitetssikring af udviklingsbistanden og efteruddanne ministeriets ansatte, ude såvel som hjemme.

Decentraliseringen vurderes positivt af vore samarbejdspartnere i programsamarbejdslandene og af andre donorer, fordi ambassaderne nu har bedre mulighed for at reagere hurtigt og fleksibelt på lokale behov, og dermed bidrage til gennemførelsen af Pariserklæringen om øget bistandseffektivitet.

Det er hovedkonklusionen i en nyligt afsluttet evaluering af decentraliseringen af dansk bistandsadministration, som Udenrigsministeriet netop har offentliggjort.

Evalueringen konkluderer ligeledes, at decentraliseringen opfattes som positiv af
både udsendte og lokalt ansatte på ambassaderne og har øget arbejdstilfredsheden på ambassaderne.

Evalueringen peger dog samtidigt på planlægningen af personaleressourcerne og
arbejdsdelingen mellem ambassaderne og Udenrigsministeriet i København som 2 centrale udfordringer i forbindelse med decentraliseringen.

Der ligger i spørgsmålet en antagelse om at der skulle være skåret i antallet af ansatte på ambassaderne, der administrerer bistand. Hertil skal det bemærkes, at der ikke udarbejdes en specifik statistik over antallet af ansatte i udenrigstjenesten, som helt eller delvist arbejder med bistand.

Til brug for OECDs Udviklingskomités (DAC) såkaldt ”peer reviews” af Danmark i
hhv. 2003 og 2007 blev dette imidlertid opgjort.

Det fremgår heraf at antallet af ansatte i Udenrigsministeriet (både ude og hjemme), der arbejder med bistand steg fra 761 i 2003 til 1.087 i 2007; en stigning på 43 pct.

I lyset af decentraliseringen fik ambassaderne mellem 2003 og 2007 tilført yderligere 80 udsendte medarbejdere og 298 lokalt ansatte, mens antallet af
medarbejdere i København blev reduceret med 52.

Antallet og fordelingen af medarbejdere i ude- og hjemmetjenesten, der arbejder med bistand, har ikke ændret sig væsentligt siden 2007. Antallet af medarbejdere på ambassaderne, der administrerer bistand, er således ikke blevet reduceret siden decentraliseringen startede i 2003, slutter svaret fra Tørnæs og Danida.