Tørnæs: Flere penge til blandede kreditter i 2007

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Uddrag af udviklingsministerens tale ved Konference om blandede kreditter den 8. maj på Kongebrogården i Middelfart, hvor hun bl.a. lover flere penge til området i 2007.

Af Ulla Tørnæs (V)

Ordningen for blandede kreditter er et godt udviklingsinstrument til glæde for såvel modtagerlandene som danske virksomheder. Der er gennem årene gennemført mange gode projekter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at dette ikke havde kunnet lade sig gøre uden det meget velfungerende samarbejde mellem de danske eksportører, banker og Danida.

Siden 2003 har ordningen været inde i en periode med markant stigende bevillinger. I 2005 blev der bevilliget projektkontrakter for 2,2 mia. kr. Det største kontraktbeløb nogensinde inden for ét år.

Dansk udviklingsbistand har altid haft særlig fokus på Afrika, specielt Afrika syd for Sahara, hvor man finder nogle af verdens absolut fattigste lande. Jeg har derfor med glæde noteret, at det er lykkedes at skabe en solid projektpipeline i Afrika syd for Sahara.

Det er jo netop her, at der er brug for investeringer. Det har helt klart krævet en ekstra indsats, og derfor er det ekstra glædeligt når det lykkes. Det viser også, at ordningen er i stand til at tilpasse sig nye krav, se fremad og sikre grundlaget for fortsat politisk opbakning.

Tidligere var det et problem, at forholdsvis mange bevillinger alligevel ikke blev udnyttet og derfor blev annulleret. Men med de seneste 3 års høje bevillingsniveau er situationen vendt.

I 2005 nåede ordningen for første gang op på at udnytte hele finanslovsrammen. Det ser også ud til, at ordningen i år vil udnytte rammen fuldt ud. Resultatet er, at pipelinen i dag er endog meget fyldt.

Det er selvsagt meget positivt, at det har været muligt at opbygge en så solid projektpipeline. Samtidig er det klart, at man ikke blot kan fortsætte de seneste års høje bevillingsniveau.

Finanslovsrammen skal rammes, hverken mere eller mindre, og derfor bringer den fyldte pipeline os i en noget anden situation end tidligere. Hvor vi hidtil har arbejdet for flere projekter, står vi nu i en situation, hvor der er rigeligt med gode projektforslag. Samtidig er projekterne de seneste år blevet betydeligt større.

Det har, som mange af jer allerede har erfaret, medført, at vi nu må være mere kritiske på et tidligt tidspunkt af projektforløbet. Der skal ske en skarpere prioritering mellem de mange gode projektforslag, så vi sikrer at de projekter, der har de bedste chancer for at blive realiseret, også er dem, som bliver bevilliget støtte.

Lad mig pege på nogle af de kriterier, som har fået større vægt. Det gælder først og fremmest projekternes bistandspolitiske relevans. Her er det værd at minde om, at blandede kreditter først og fremmest er et udviklingspolitisk instrument. Det vigtigste spørgsmål for os er derfor: Hvor får vi mest bistand for pengene?

Dansk bistand er fokuseret på Danidas 15 programsamarbejdslande, og da vi i disse lande har et bredt og langsigtet engagement, er det naturligt, at prioriteringen går i retning af programsamarbejdslandene.

Her vil der f.eks. blive set på, om projektet passer ind i landets egne nationale fattigdomsstrategier og handlingsplaner; om det komplementerer Danidas sektorprogrammer; og om projektet bidrager til synergi mellem ordningen og Danidas øvrige erhvervsinstrumenter.

Udvalget for Blandede Kreditter har arbejdet meget for at sikre en prioritering, der flugter med vores udviklingspolitiske prioriteter. Det er ikke nogen nem opgave at skulle vælge til, og vælge fra, så jeg vil gerne rose Udvalget for sin sikre hånd i prioriteringen.

Det er glædeligt, at ordningen for blandede kreditter sidste år udnyttede sin ramme fuldt ud, og der er ingen tvivl om, at pengene virkelig gør en forskel for modtagerlandene.

Det næste spørgsmål, er naturligvis, om ordningen så kan få flere penge stillet til rådighed. Vi arbejder i øjeblikket med forslaget til næste års finanslov, og her gælder det selvsagt, som for alle andre områder, at finanslovsforhandlingerne vil give svaret.

Jeg vil dog gerne forsikre jer om, at jeg håber, vi får mulighed for at tilføre ordningen flere penge til næste år.

Danmark har – også i internationalt perspektiv – et bredt udvalg af erhvervsinstrumenter i udviklingsbistanden. Det er vigtigt, at vi tilstræber et solidt samspil mellem disse instrumenter til fordel for de fattige u-lande.

I overensstemmelse med Danidas Erhvervshandlingsplan vil blandede kreditter blive samtænkt med andre udviklingsindsatser, særligt Danidas sektorprogrammer, B2B og IFU.

Blandede kreditter indgår allerede i dag i planlægning af nye sektorprogrammer og nye faser af eksisterende programmer. Som et godt eksempel på dette kan elektricitetsprojektet i Burkina Faso fremhæves.

Danida har siden 1970erne støttet udviklingen af energisektoren i Burkina Faso. I dag koncentrerer sektorprogrammet støtten til landkommuner og fortsat institutionel opbygning, men der er naturligvis stadig behov for investeringer i el-værkerne. I den forbindelse finansierer blandede kreditter en udvidelse af kraftværket i hovedstaden, og skaber på den måde synergi med mange års gavebistand.

Jeg ved, at der også er projekter på vej, hvor blandede kreditter spiller direkte sammen med såvel B2B som IFU.

Det er vigtigt, at vi ikke kun internt tænker samspil og synergi. Globaliseringen stiller nye krav, som vi hele tiden må tilpasse os. Derfor vil regeringen, som et led i sin globaliseringsstrategi, styrke GoGlobal-samarbejdet mellem: Eksportkredit Fonden, IFU, Danida og Danmarks Eksportråd. GoGlobal- platformen giver de danske virksomheder en samlet indgang til Danmarks Erhvervsinstrumenter, og det er vejen fremad.

Danida har gennem de seneste år sat fokus på korruption eller rettere korruptionsbekæmpelse. Der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt spørgsmål at forholde sig til.

I 2004 vedtog Danida en omfattende anti-korruptions handlingsplan og 10 anti-korruptionsprincipper, og lad mig slå fast: Danida har en klar nul-tolerancepolitik over for alle former for korruption. Det er både rigtigt og vigtigt at prioritere korruptionsbekæmpelse højt af hensyn til bistandens troværdighed.

Vores bistandssamarbejde bygger på en meget høj grad af tillid, og vi forventer, at vores samarbejdspartnere gengælder denne tillid. Ansvaret for at bekæmpe og forhindre korruption i de aktiviteter, som Danida støtter, er vores.

– Men vi kan ikke kæmpe denne kamp alene, og vi har brug for hjælp. Jeg glæder mig derfor over, at stadig flere danske virksomheder står bag vores linje, anførte udviklingsministeren.

Kilde: www.um.dk