Af Stefan Katic og Morten Østervang
Uddrag af interview med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i seneste udgave af Danidas månedsavis “Udvikling”, der netop er kommet på gaden
(Spørgsmål – herefter Sp.):
Har den seneste tid med omtale af svindel med bistandsmidler i medierne ikke været et “wakeup call” til Danida om at få et nuanceret billede af bistanden ud til offentligheden?
(Ulla Tørnæs, herefter U.T.):
– Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget at skjule. En række medier har anklaget mig for at ville skjule, når det går skidt for vore bistands-programmer, men intet ville ligge mig fjernere.
– Hvis vi nu lige skal forholde os til hvad den sag, der har kørt i medierne, har handlet om og ikke bare sådan lade os forføre af nogle populistiske overskrifter, så
vil jeg gerne understrege, at vi har nul-tolerance over for korruption. Vi accepterer ikke svindel med danske midler.
– Sagen, som har verseret i medierne, har drejet sig om de sager, hvor vi får mistanke om, at der er eller har været svindel. De indrapporteres løbende til Rigsrevisionen. Så det er ganske enkelt forkert, når jeg er blevet anklaget for at skjule noget.
– Rigsrevisionen redegør for, hvad de får ind over for statsrevisorerne. Dermed er det også offentligt. Men hvis vi på nogen måde kan gribe det bedre an, så hører jeg gerne forslag til det. Jeg forstår, at man gerne ser, at der er større åbenhed omkring de konkrete sager, så jeg har bedt om at få et oplæg til, hvordan vi kan offentliggøre de her sager.
(Sp.):
Kunne man proaktivt gå ud med pressemeddelelser, når der er tilsvarende sager, som f.eks. med korruption i Mozambique?
(U.T.):
– Det gør jeg selvfølgelig. Men for mig giver det ikke nogen mening at gå til pressen med pressemeddelelser, når der er tale om svindel i størrelsesordenen helt ned til 1.000 kr. Det tror jeg simpelt hen ikke vil interessere den danske presse.
– Men jeg vil gerne sikre åbenhed og mulighed for adgang til de her oplysninger.
Man kunne have et bilag til Danidas årsberetning, hvor man kan se disse sager. Og
så vil jeg da godt sige, at i den periode, der er blevet spurgt til, er der realiseret et tab 17,1 mio. kr. – i en periode, hvor vi har givet 50 milliarder kroner.
– Jeg accepterer ikke korruption. Hver eneste krone, der havner i de forkerte lommer, er en krone for meget. Men set i lyset af, at vi arbejder i nogle af de lande,
hvor der er allermest korruption – fordi de er verdens fattigste lande – så synes jeg også, vi må have proportionerne i orden.
(Sp.):
Kritikere siger, at Danida maler et lidt for rosenrødt billede af udviklingsbistanden. Og vore læsere fortæller også, at de gerne vil høre mere om “de ømme tæer”. Viser denne her sag ikke, at man i højere grad burde fortælle om bistandens fiaskoer?
(U.T.):
– Mit udgangspunkt er, at jeg ikke har noget at skjule og ikke har noget behov for at give et fejlagtigt billede. Jeg ved ikke, om der er andre her i huset, der har det. Men jeg har det ikke.
– Jeg tror, man kommer længst ved at holde sig til virkeligheden. Jeg vil ikke engang sige sandheden, men virkeligheden. Man kan ikke regne med en 100 procents succesrate, når man arbejder i udviklingslande.
– Det kan godt være, at vi skal være bedre til at fortælle det. Der er risici, man må tage. Hvis ikke, skulle man lave projekter i Sverige eller Schweiz.
(Sp.):
Er Danida god nok til at formidle det?
(U.T.):
– Vi arbejder hele tiden med at formidle det, men jeg har nok en anden lidt anden fornemmelse end det, som jeres læsere giver udtryk for. Jeg synes tværtimod, der er forfærdelig meget fokus på dér, hvor det går galt. Det er det, som medierne interesser sig for.
– Det skal de også, men jeg kunne godt tænke mig, at man måske også fortalte mere om dimensionerne i dansk bistand.
(Sp.):
En Gallup-undersøgelse i marts, som Udvikling offentliggjorde (Nr. 03/2008), viste, at danskernes tiltro til bistanden er vigende, eller at en stor del af danskerne mener, bistandskronerne havner i forkerte lommer? Hvilket indtryk gør det?
(U.T.):
– Mange er af den opfattelse, at udviklingsbistand er noget, vi skal bidrage med for at have god samvittighed og fordi vi er et rigt land. Men samtidig har mange den opfattelse, at den ryger i de forkerte lommer og alligevel ikke nytter noget. Og dér mangler vi helt grundlæggende at fortælle, at det nytter.
– Jeg er ikke i tvivl om, at Danmarks bistand bidrager til, at millioner af mennesker rundt om i verden har fået – og får – et bedre liv. Vi mangler at blive gode nok til at
fortælle, hvordan vi arbejder. Og dermed også at redegøre for, at vi opererer med nul-tolerance.
– Opdager vi svindel, så bliver kassen smækket i. Det kan man jo – i hvert fald på
baggrund af en sag som den i sidste uge – konstatere, at vi ikke har været gode nok til at fortælle.
(Sp.):
For et år siden var dilemma.dk (kendisprojektet, red.) på alles læber. Hvordan ser du på dilemma.dk i dag?
(U.T.):
– Jamen, jeg synes det var godt. Jeg er ret begejstret for hjemmesiden, som indeholder enormt meget information om dimensionerne i dansk bistand.
– Den illustrerer, hvad bistand handler om, hvad er det for dilemmaer og hvad det er for holdninger, som ligger til grund for de valg, der træffes dagligt, når man
beskæftiger sig med udviklingsbistand.
Er der noget, du ville have gjort anderledes, når du kigger tilbage?
– Nej, jeg kan irritere mig over, at folk bevidst misforstod, hvad det egentlig drejede sig om. Og jeg ved ikke, om det kunne have været præsenteret anderledes. Jeg oplevede det selv som om jeg bevægede mig ind på et domæne, hvor nogle af NGOerne mente, de havde monopol. Det så de ikke særligt velvilligt på.
Stefan Katic er redaktør af “Udviklng” og Morten Østervang redaktionel medarbejder på månedsavisen.
Læs hele interviewet og resten af den seneste udgave af “Udvikling” (nr. 6/2008) på www.udvikling.dk
