Kronik i Kristeligt Dagblad fredag den 15. september af udviklingsministeren og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers administrerende direktør. Gengivet fra udenrigsministeriets website
Af Ulla Tørnæs og Lars Goldschmidt
Det, der giver vækst i u-landene, er frihandel og øgede private og udenlandske investeringer.
Begge dele forudsætter imidlertid utvivlsomt god regeringsførelse og demokrati. Samtidig er det klart, at korruption og magtmisbrug fungerer som hindringer for vækst og dermed for en bæredygtig udvikling.
Der er mange myter om sammenhængen mellem fattigdomsbekæmpelse og de krav om politiske reformer, vi stiller til lande, der ønsker at modtage dansk u-landsbistand.
Desværre er en af myterne, at betydningen af god regeringsførelse og korruption er overvurderet og blot udtryk for kulturimperialisme. Denne og mange andre myter er blevet tilbagevist af Verdensbanken for nylig.
Ifølge banken er der på verdensplan årligt transaktioner for 1000 milliarder amerikanske dollar, som er betændt af korruption. Der er altså en stor portion penge, som i stedet for at blive brugt på fornuftige, virksomme og produktive formål, gives til korrupte regimer eller personer.
Der er med andre ord tale om en stor portion penge, som går tabt. Gennem en antikorruptionsindsats er der derfor betydelige økonomiske midler at hente til skabelse af arbejdspladser, vækst og udvikling. Ikke mindst i de fattigste lande.
At en indsats mod korruption og magtmisbrug er nøglen til vækst og bæredygtig udvikling, var derfor ikke overraskende en af de vigtigste konklusioner, som Tony Blairs Afrika-kommissionen kom frem til i marts 2005.
Uden god regeringsførelse vil andre reformer og udviklingsprojekter kun have begrænset virkning. God regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse er en forudsætning for, at u-landene kan tiltrække f.eks. de udenlandske investeringer, som ikke mindst Afrika har så desperat behov for – og for at udviklingsbistanden på længere sigt giver afkast.
I Danmark og resten af Norden er vi relativt forskånet for korruption. I andre og store dele af verden er korruption til gengæld et af de største samfundsmæssige problemer.
Ifølge Transparency Internationals indeks for korruption er det særligt et stort problem i det meste af Afrika, Sydamerika, mange lande i Asien, samt i Østeuropa – groft sagt udviklingslandene og den tidligere Østblok.
Den omfattende korruption er en alvorlig hæmsko for nye investeringer, etablering af udenlandske virksomheder og opblomstringen af et lokalt forankret erhvervsliv, det vil sige for alle de dele, der i det lange løb skal drive landenes vækst.
Transparency Internationals korruptionsindeks, der er baseret på internationale virksomheders opfattelse af korruption i forskellige lande, viser, at de danske samarbejdslande – som de øvrige u-lande – gennemgående ligger i den nederste halvdel af indekset.
Eftersom både inden- og udenlandske investorer ofte vil være tilbageholdende i lande, hvor korruption opfattes som omfattende, er det vigtigt, at der gøres en væsentlig antikorruptionsindsats.
Derfor skal vi stille krav om god regeringsførelse til u-lande, der modtager bistand. Populært sagt skal bistanden, vi giver, følges op af krav om reformer, som på sigt vil skabe grobund for de investeringer, der kan gøre bistanden udefra overflødig.
Danmark og danske virksomheder tolererer ikke korruption. Det er det budskab vi skal gå ud i verden med, når vi involverer os i udlandet.
Danida iværksatte i 2003 som en af de første donorer en omfattende handlingsplan med det formål at opprioritere korruptionsbekæmpelse i forvaltningen af udviklingsbistanden og at integrere korruptionsbekæmpelse som en naturlig del af forvaltningen.
Hermed indførte Danida et nul-tolerance-princip over for korruption og bestikkelse både inden for egne rækker, i Danida-støttede programmer og projekter og hos samarbejdspartnere.
Danida har netop fulgt op på den hårde linje med et nyt initiativ i kampen mod international korruption.
På hjemmesiden business-anti-korruption.com gives et overblik over korruptionens definitioner, lovgivning, gråzoner og hvilke konkrete dimensioner, man skal arbejde med internt og eksternt. Med et klik oplyses der om, hvilke anti-korruptionsinitiativer, man kan støtte sig til på det enkelte marked.
Hjemmesiden indeholder derudover konkrete værktøjer til udarbejdelse af interne retningslinjer og tjeklister i forbindelse med valg af underleverandører og agenter, ligesom der er nyttige oplysninger om, hvilke kunder man som virksomhed skal styre uden om.
Det er nyskabende, og der er kontant afregning ved kasse et: Korrupte lande, institutioner og myndigheder nævnes ved navn. Det er ikke sjov læsning for en række lande.
Sidst, men ikke mindst, har Foreningen af rådgivende Ingeniører og Danida haft et fortræffeligt samarbejde omkring forslaget om oprettelse af en anti-korruptionstrustfond i Verdensbanken.
Fonden skal finansiere, at de komiteer, der udvælger vinderen af udbudte opgaver, får faglig hjælp, vejledning og et kig over skulderen, når de indkomne tilbud skal evalueres i forhold til hinanden. Banken har taget meget positivt imod det danske forslag og søger nu at finde andre donorer ud over Danmark, før initiativet iværksættes.
Med en lang række af vigtige initiativer har Danida og dansk erhvervsliv taget et rigtigt skridt fremad. I takt med globaliseringen har diskussionen om virksomheders samfundsmæssige engagement imidlertid bredt sig fra det nationale til det internationale niveau.
Danske virksomheder forventes altså dermed at engagere sig i etiske spørgsmål som menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. På den baggrund har danske virksomheder, der opererer i u-landene, også et ansvar for at tage skridt imod korruption som opfølgning på udenrigsministeriets nyeste fremskridt.
Danske virksomheder er generelt internationalt orienterede og har vist stigende interesse for at engagere sig i udviklingslande.
Der er således allerede en række eksempler på, at danske virksomheder gennem dialog og erfaringsudveksling løbende arbejder for at forbedre etiske forhold i det lokale erhvervsliv rundt omkring på kloden.
Virksomhederne har nemlig, ikke mindst over for den danske offentlighed, interesse i, at lokale samarbejdspartnere overholder internationalt anerkendte normer, herunder at “man” ikke betaler korruption.
En del virksomheder har betydelige erfaringer med at arbejde i lande, hvor korruption er udbredt, og dansk erhvervsliv har således betydelig viden om udviklingsområdet.
Mange års erfaring fra arbejde med Danida, internationale bistandsorganisationer og andre opdragsgivere har således skabt et solidt grundlag for at bidrage til udviklingsprocessen. Den erfaring bør der trækkes på i indsatsen mod korruption.
Erfaringsudveksling kan bidrage til at udvikle værktøjer i form af vejledninger med videre til bekæmpelse af de korruptionsproblemer, som virksomheder typisk møder i deres daglige arbejde.
De danske virksomheders erfaringer kan hjælpe både ambassaderne og de lokale myndigheder til at finde løsninger på landets korruptionsproblemer, ligesom ambassaderne med deres erfaringer fra det daglige samarbejde med myndighederne naturligvis kan hjælpe virksomhederne på dette område.
Med det forstærkede fokus på den private sektors betydning for den økonomiske vækst i u-landene er erhvervslivets deltagelse i udviklingssamarbejdet vigtigere end nogensinde. Derfor skal dansk erhvervsliv støtte op om Danidas gode anti-korruptions-tiltag.
Der er udviklet en række gode, konkrete værktøjer, som kan tages i brug. Det gælder bare om at gøre det. Det vil nemlig ikke alene være til gavn for de danske virksomheder, men også for udnyttelsen af den danske bistandskrone.
Og det vil være et stort og rigtigt skridt i retning af at hjælpe forarmede nationer ud af fattigdom.
Kilde: www.um.dk