Udviklingsministerens tale på Dansk Handel & Services konference om virksomhedernes etiske ansvar i en global verden den 9. november i København
Af Ulla Tørnæs (V)
Der er ingen tvivl om, at globaliseringen har sat virksomhedernes etik på dagsordenen. Det store fremmøde i dag understreger, at dansk erhvervsliv har viljen til at leve op til deres ansvar.
Den private sektor spiller en afgørende rolle for udviklingen i de fattige lande. Det er gennem øget privat initiativ, investeringer og handel, at verdens fattige skal løfte sig ud af deres elendighed.
Danske virksomheder bidrager allerede i dag gennem deres investeringer i og handel med udviklingslandene til at afskaffe fattigdom og skabe ny udvikling. Men økonomisk vækst kan også have en skyggeside. Tilsidesættelsen af grundlæggende miljø- og arbejdstagerhensyn og menneskerettigheder er utålelige omkostninger, som vi hverken vil eller kan acceptere.
Derfor er jeg særligt glad for at se, at 9 ud af 10 af virksomhederne inden for Dansk Handel & Service mener, at de har et moralsk ansvar for at sikre, at deres virksomhed er socialt ansvarlig. Jeres ansvarsfølelse og engagement er den bedste garanti for, at dansk erhvervsliv både kan gribe de muligheder og møde de udfordringer, som globaliseringen fører med sig.
Det åbner samtidig for nye perspektiver i samspillet mellem det private og det offentlige Danmark, når det gælder Danmarks indsats i udviklingsarbejdet. Her vil regeringen gøre op med opfattelsen af bistand som passiv forsørgelse. Det er kun gennem privat initiativ og virkelyst, at økonomisk vækst og social dynamik opstår. Og netop her ligger jeres ekspertise.
Derfor vil jeg gerne her i dag invitere til et “Partnerskab for Social Ansvarlighed” mellem det private og det offentlige Danmark. Initiativet lægger op til en række dialogmøder med deltagelse af både erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og andre interesserede om grænserne for virksomhedernes sociale ansvar i forhold til de fattige lande.
Fokus vil være på virksomhedernes møde med de sociale, etiske og miljømæssige udfordringer i udviklingslandene. De vil også inddrage konkrete redskaber, der kan sikre, at vi alle bidrager positivt til udviklingen.
Men hvem har egentlig det etiske og sociale ansvar i udviklingslandene? Det korte svar er, at i en globaliseret verden har vi alle del i ansvaret.
Det er selvsagt først og fremmest u-landene selv, der er ansvarlige. Det er dem, der skal sætte standarder og tiltræde internationale konventioner for miljø, for arbejdsmiljø, for arbejdstagervilkår og menneskerettigheder. Det er dem, der skal sørge for, at lovgivningen og konventionerne bliver overholdt. Og det er dem, der skal bekæmpe korruption.
Men de fattige lande står ikke alene med det etiske og sociale ansvar. Danske virksomheder, der investerer i udviklingslande eller handler med udviklingslande, bør forstå og respektere deres sociale, etiske og miljømæssige ansvar.
Også de danske forbrugere har et medansvar. Hvis vi som forbrugere altid vægter de billige varer højst, så sætter vi ikke handling bag forargelsen over de lave lønninger og elendige arbejdsvilkår i u-landene.
Virksomhederne tager selvsagt bestik af vores holdninger og vores forbrugsmønstre. Derfor skal vi hver især som forbrugere være opmærksomme på, at også vi kan påvirke arbejdsmiljøet i udviklingslande. Det mest tydelige eksempel er ved køb af Fairtrade-produkter.
Når det gælder virksomhedernes ansvar, er det regeringens klare opfattelse, at social ansvarlighed bedst sker ad frivillighedens vej.
Vi vil ikke indføre kunstige og konkurrenceforvridende miljø- og socialomkostninger for varer og tjenesteydelser fra de fattige lande. Social ansvarlighed skal heller ikke komme gennem øget beskatning af danske virksomheder.
Det er i forvejen alt for svært for de fattige lande at få del i globaliseringens fordele – og denne regering vil under ingen omstændigheder forringe de fattiges muligheder yderligere. Ingen kan være interesseret i nye handelshindringer – uanset i hvilken forklædning de kommer.
Med initiativet til et “Partnerskab for Social Ansvarlighed” vil vi bygge på den danske tradition for dialog og samspil.
Et oplagt spørgsmål at begynde med, er de vanskelige problemer, mange danske virksomheder står over for i forhold til deres leverandører i udviklingslandene og de yderste led i deres værdikæde. Der er mange, som har arbejdet med dette spørgsmål, men der er endnu kun få konkrete bud på, hvor langt virksomhedernes ansvar går, og hvilke krav man med rimelighed kan stille til dem.
Her håber jeg, at initiativet vil åbne for en konstruktiv dialog om, hvordan danske virksomheder i praksis bedst lever op til deres egne høje krav om social ansvarlighed.
Vi vil selvsagt ikke kunne få et endeligt svar på dette spørgsmål, for grænsen for social ansvarlighed rykker sig konstant. Et godt eksempel herpå er holdningen til korruption. Her er der sket en markant skærpelse over de seneste fem år.
Men én ting står klart: varernes kvalitet og virksomhedernes omdømme krakelerer, når etikken svigter. I sommer så vi, hvordan Cheminova kom under politisk pres for at stoppe produktionen af deres pesticider i Indien. Vi så også, hvordan Jysk og Dansk Supermarked kom under skud, da dokumentarfilmen ”Når tilbud dræber” viste fabrikker med frygtelige arbejdsforhold.
Berettiget eller uberettiget er konklusionen den samme: danske virksomheder kan ikke vende ryggen til problemerne. Globaliseringen har med ét slag bragt udviklingslandenes problemer ind i bestyrelseslokalerne og ind i vore stuer.
Et Partnerskab for Social Ansvarlighed vil kunne hjælpe danske virksomheder på vej med konkrete redskaber. Det vil også kunne skabe en bedre forståelse i befolkningen for, at den virkelighed, virksomhederne møder i u-landene, ofte er kompleks – og at svarene på de lokale udfordringer langt fra altid er nemme.
Men selv om det kan være svært, er det vigtigt, at danske virksomheder møder udfordringerne positivt. Der vil ofte være en – berettiget – forventning om, at danske virksomheder går forrest, når det gælder social ansvarlighed i udviklingslandene. Derfor gælder det også om at vende situationen til jeres fordel.
Det gælder ikke mindst, hvis I investerer direkte i udviklingslandene. Her vil f.eks. videreførelsen af den danske tradition for dialog på arbejdspladsen ikke kun bidrage til at sikre social ansvarlighed inden for virksomheden – den vil samtidig ofte kunne bidrage til øget arbejdsglæde og produktivitet.
Det gælder også i jeres samarbejde med partnere i u-landene. Her vil sikringen af acceptable produktionsforhold og arbejdsvilkår i en lokal virksomhed ikke alene kunne forbedre levestandarden for medarbejderne, men også forbedre produkternes kvalitet og åbne op for nye eksportmuligheder.
Nye standarder kan sprede sig som ringe i vandet. Ansatte på andre virksomheder vil måske begynde at stille krav. Eller andre ser, at virksomheder med højere standarder også er dem, som får ordrer fra udenlandske virksomheder.
Det private initiativ kan dog ikke stå alene. Derfor bidrager det offentlige Danmark gennem udviklingsbistanden også direkte til udviklingen af den private sektor i de fattige lande. Det gør vi gennem støtte til programmer for bedre rammebetingelser for det lokale erhvervsliv.
Her støtter vi de fattige lande i at udarbejde og gennemføre lovgivning inden for områder som miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Og til ny lovgivning, der gør det lettere at være iværksætter og investere i nye arbejdspladser.
Endelig arbejder vi for at opbygge kapaciteten i den offentlige sektor til at overholde lovgivningen og de internationale konventioner samt styrke retssikkerheden og bekæmpe korruption. Det gør også landene mere attraktive for investeringer udefra.
Regeringen har også gennem ”CSR-kompasset” arbejdet for at gøre det lettere for danske virksomheder at dokumentere deres sociale, etiske og miljømæssige indsats. Det giver forbrugere bedre muligheder for at sikre sig mod at vælge produkter, som er produceret under uforsvarlige forhold.
Men virksomhederne kan også selv.
Der findes en række danske og internationale initiativer, hvor virksomhederne har forpligtet sig til at leve op til fastsatte minimumsstandarder eller arbejde aktivt for rimelige forhold for deres ansatte i u-landene.
Jeg har med glæde konstateret, at en lang række førende danske virksomheder har tilsluttet sig FNs Global Compact om social ansvarlig virksomhedsdrift. Det er helt naturligt, at de større internationale danske virksomheder har været blandt de første.
Men jeg håber meget, at mange flere af de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv, nu vil begynde at tilslutte sig Global Compact og dermed støtte op omkring FNs principper for social ansvarlighed.
Lad mig til sidst nævne, at Udenrigsministeriet/Danida gennem programmet for Offentlige Private Partnerskaber også tilbyder direkte støtte og rådgivning til danske virksomheder, der vil sætte handling bag deres etiske principper for samarbejde med virksomheder i fattige lande.
På samme måde som bundlinjen er den vigtigste målsætning for jer, så er resultaterne og effekten af bistandsindsatsen afgørende for mig.
Derfor lægger programmet op til, at I skal gøre det, I er bedst til! For os er det ideale partnerskab dér, hvor virksomhederne ikke kun kommer med penge, men også stiller deres særlige ekspertise til rådighed.
Som eksempel har Danida et partnerskab med en dansk televirksomhed, en kenyansk mobiloperatør og Kenyas nationale råd for aids-rådgivning. Partnerskabet har resulteret i, at unge kenyanere kan få rådgivning om hiv/aids via sms-beskeder og via et talebaseret system, som ikke kræver læse- eller skrivefærdigheder.
I Kenya kan det være svært at gå til et familiemedlem eller til familielægen, når det gælder hiv/aids. Samarbejdet har gjort det muligt at tilbyde især unge mennesker livsvigtig information om, hvordan de bedst kan beskytte sig, uden at de skal møde nogen ansigt til ansigt.
Jeg har som udviklingsminister ikke direkte indflydelse på, hvordan I som virksomheder agerer, når I har aktiviteter i udviklingslandene. Men jeg kan appellere til, at I lader ordreafgivelsen afhænge af om eksempelvis arbejdsmiljøet er i orden. Og jeg forventer, at I reagerer, hvis I får kendskab til, at det halter med etikken og arbejdsmiljøet.
Det er ikke kun i jeres interesse. Det er ikke kun i Danmarks interesse. Det er først og fremmest i millioner af fattige menneskers interesse, sluttede Tørnæs.
Kilde: www.um.dk
