Tørnæs lancerer ny støttemulighed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Det skal være billigere at være fattig”. Under dette slogan lancerer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) torsdag en ny støttemulighed, BoP-faciliteten , under Danidas program for offentlige private partnerskaber, fremgår det af en pressemelding fra udenrigsministeriet.

Det sker på konferencen om Socialt Ansvarlig Innovation i København, hvor politikere, eksperter og erfarne BoP-virksomheder sætter fokus på nye forretningsmuligheder i udviklingslandene (se oså u-landsnyts rubrik “Dansk kalender”.

BoP er en forkortelse for ”Bottom of the Pyramid”. BoP handler om forretningspotentialet blandt fattige kundesegmenter i u-landene. Men det handler også om at give de fattige bedre muligheder og ikke bare se dem som passive bistandsmodtagere.

Danske virksomheder er for alvor ved at få øjnene op for BoP. For de fattige forbrugere betyder det, at de kan få adgang til f.eks. vand, medicin, mad, finansiering og beskæftigelse. Det øger deres livskvalitet og deres mulighed for at komme ud af fattigdom.

For danske virksomheder kræver det nytænkning. Det kan både være i form af produkttilpasning og innovation eller i form af ny markedsføring og distributionsformer.

Med BoP-faciliteten kan danske virksomheder få støtte til at afdække nye forretningsmuligheder i udviklingslandene, hedder det.

Udviklingsministerens tale udlægges efter konferencen sammen med øvrige indlæg på www.pppprogramme.com.

Kontaktpersoner:
Laura Nielsen
[email protected]
Tlf. 33 92 04 32

Anne Marie Tyndeskov Voetmann
[email protected]
Tlf. 33 92 02 48