Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kalder det nu “noget vås”, at der skulle være nogen forskel på, om Danmark yder 0,8 eller 1 procent af nationalrigdommen (BNI) i udviklingshjælp.
Det sker i et interview med “Dagbladenes Bureau”, bragt i Horsens Folkeblad 25. juni 2008. I interviewet hedder det ordret:
—–
I u-landsbranchen har man de senere år set med bekymring på, hvordan regeringen har skåret i dansk udviklingsbistand.
Men Ulla Tørnæs kan ikke se problemet. – Som om det er afgø-rende for Afrika, om Danmark giver 0,8 pct. eller en pct. Det er noget vås! (udråbstegn som sat i interviewet) siger hun.
——
Det fremgår tillige, at udviklingsmini-steren mener, “der er brug for at komme væk fra de automatiske bevillinger og hen mod mere politisk indblanding i, hvordan pengene forvaltes”.
– Efter min mening har de mennesker, der beskæftiger sig med u-landsbistand, alt for længe befundet sig i en osteklokke… her parkerer man flere milliarder hos en gruppe “eksperter”, og så er det dem, der bestemmer, hvordan man afskaffer fattigdom, siger Tørnæs, og lægger til:
– Selvfølgelig skal man lytte til eksperter, men da der ikke er nogen sandhed, er vi nødt til at løfte låget på osteklokken, så almindelige menneskers holdning kan spille ind.
Interviewet i Horsens Folkeblad bærer overskriften “Vi skal væk fra godheden”.
KOMMENTAR
Af Jesper Søe
Hvad vi længe har gået og mistænkt Ulla Tørnæs for, står nu på tryk.
For en gang skyld er der ikke tale om højt læsning af embedsværkets polerede taler og indlæg. Nej, det er ægte Tørnæs for fuld udblæsning: Et interview med en Venstre-minister i en Venstre-avis forfattet af et bureau, som blev skabt ud fra det gamle Venstrepressens bureau.
Mere Venstre kan det næppe blive. Intervieweren arbejder tilmed ud fra en tilgang (forudsætning) om, at u-landshjælp ikke nytter, hvorfor ministeren skal søge at forklare, hvorfor den måske alligevel gør det.
Tørnæs får da også sagt nogle pip om, at Danmarks bistand kvalitetsmæssigt ligger i top på verdensplan, og antyder, at vi faktisk har hjulpet millioner af fattige til en bedre tilværelse.
Hun benytter imidlertid interviewet – der jo er taget på sikker hjemlig grund – til at rette æselspark mod alle dem, der har den urimelige opfattelse, at VK-regeringen har sparet milliarder og atter milliarder på hjælpen til de fattige nationer, og mod det u-landsmiljø, hun har bakset så meget med at forstå, og som fortsat befinder sig i “en osteklokke”.
Herfra må det konstateres, at det er uden fortilfælde at have en udviklingsminister siddende, som er totalt ligeglad med, om vi giver 0,8 eller 1 procent af BNI i u-landshjælp.
Det bekræfter ikke kun, hvor langt til højre hun ligger i det politiske spektrum (Pia Kjærsgaard kunne have sagt nøjagtig det samme), men knæsætter også hendes skråsikre til nedladenhed grænsende holdning overfor anderledes tænkende.
HELE oppositionen – fra Socialdemokraterne til Enhedslisten – samt regeringens støtteparti, Ny Alliance, ønsker bistanden op på den ene procent igen som under den forrige SR-regering.
Selv i regeringspartneren Det konservative Folkeparti er der røster om at hæve bistanden efter de mange besparelser siden 2002. Endog Venstres Ungdom gik i en fællesudtalelse sidste år sammen med en stribe andre politiske ungdomsorganisationer ind for 1-procent målet.
Tilsammen danner disse kræfter et komfortabelt politisk flertal. Men Tørnæs er ligeglad. Hun ved bedre. Dem, der siger noget andet end hende selv, er fulde af vås.
For lige at give et begreb om, hvad vi taler om, skal det nævnes, at forskellen mellem at yde 0,8 og 1 procent af vor BNI for øjeblikket ligger på ikke under 2,5 milliarder kr. Om året vel at mærke.
Medregnes den særlige ramme til miljø- og fredsarbejde, som VK-regeringen OGSÅ skyndte sig at nedlægge, stiger beløbet med raketfart. Forskellen mellem, hvad VK giver, og hvad en SR-regering havde forpligtet sig til, lå allerede i 2005 på 4,4 milliarder.
Igen om året (se http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=4064&mode=Nyhed)
Tilsammen løber besparelserne siden regeringsskiftet i november 2001 op i et 2-cifret milliardbeløb. Det kan enhver regne sig frem til. Allesammen penge taget fra verdens fattige nationer.
Det er da fordelingspolitik, så det batter. Måske derfor overskriften på interviewet lød “Vi skal væk fra godheden….”
Tørnæs postulerer, at det er ligegyldigt om Afrika får de (ekstra) penge eller ej. En i sandhed ejendommelig betragtning.
Der går ikke en uge, uden at der kommer nye appeller om hjælp/bistand mod allehånde fortrædeligheder – lige fra massesult og miljøforringelse til klimaforandringer, sygdomme og nedslidt infrastruktur.
For bare at tage et eksempel: Norge og Storbritannien har netop oprettet en fond, der skal medvirke til at redde vitale strækninger af DR Congos værdifulde regnskov. De har lagt ca. en milliard kr. i posen. Hvad er det mod de 2,5 milliarder, VK sparer alene i år på vor u-landshjælp?
Vi kunne blive ved, der er ingen ende på behovene og brug for hver en krone rigtig anvendt. Men nej, siger Tørnæs, det er noget vås.
Jamen ligger Danmarks bistand ikke i top? Hvorfor skulle den ikke kunne øve en forskel? Er det kke netop det, hendes ministerium og Danida går ud og fortæller danskerne, at den gør?
Udtalelsen giver simpelt hen ingen mening udover det faktum, at den blotlægger en længe kendt kardinalfejl hos den siddende udviklingsminister: Hendes totale tonedøvhed, manglende evne til at lytte og forstå andre og indgå i en meningsfuld dialog.
NGOerne har mødt det gang på gang. Højst fået en sludder for en sladder, hvorefter ministeren har gjort akkurat som hun selv ville – og derefter skældt “osteklokken” ud.
Der skal ikke her føres en gennemgang af årene med Tørnæs, listen over fejlgreb, tilbagerulning af styrkepunkter og anden dårligdom er tidligere berørt.
Kun skal det konstateres, at det nu har stået på i over 3 lange år. Hverken dansk bistand eller de mange aktører i bistanden fortjener, at det fortsætter ret meget længere.
Jesper Søe er journalist
Kommentaren er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk
