Tørnæs om projektafstemning: Det har jeg aldrig sagt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af Eva Rasmussen og Erika Brenner

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) raser mod DR TV under sit besøg i denne uge i Nicaragua i Mellemamerika.

Det sker i et interview med Mellemfolkeligt Samvirke-medarbejdere posteret i Mellemamerika.

Hun siger, at hun aldrig har udtalt til TV-avisen, at der skal være folkeafstemning om u-landsprojekter. En åben høring på netten vil derimod være fint, da det vil give mere skatteborgerindflydelse på dansk udviklingsbistand.

Men ved skatteborgerne nok om, hvad der måske kan skabe udvikling under fremmede og ofte ukendte politiske himmelstrøj? Og hvad med fremtiden? For samtidig med, at ”den almindelige dansker” skal have noget at sige om bistanden, ønsker Tørnæs og VK-regeringen at skære statstilskuddet til folkelig u-landsoplysning ned med 32 mio. kr.

Projekt konkurrence

Allerede fra omkring oktober skal menigmand høres om udviklingspolitikken. Så skulle forarbejdet være gjort til at sætte Copenhagen Consensus Competition i værk.

Det hele begyndte i 2004, da VK-regeringen og det britiske blad The Economist indkaldte 8 økonomer, der lever og arbejder i industrialiserede lande, til at finde ud af, hvordan man får mest udvikling for pengene.

Det er deres konklusioner, der bliver rammen om en konkurrence, hvor alle, der har kræfter til det i Kenya, Ghana, Tanzania, Uganda og Zambia kan byde ind med projektideer. De danske ”hørere” udvælger derefter 5 projekter, som går videre til vurdering i Danida.

Designet af Danidas nyskabelse er i øjeblikket i licitation i EU-landene.

Kilde: www.ms.dk