Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) skal fremover ikke være med som økonomisk bagmand, når danske virksomheder vil investere i lande som eksempelvis Argentina, Tyrkiet og Mexico. Kun projekter i fattigere lande skal have IFU med som investor, skriver Berlingske Tidende torsdag.
Det bebuder udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter, at IFU-ordningen er kommet under hård kritik for at være mere erhvervsstøtte end u-landsstøtte.
– Det er en kritik, jeg har været meget opmærksom på, fordi jeg vil fastholde IFU som et udviklingsinstrument, siger Ulla Tørnæs til Berlingske og lægger til: – Derfor har jeg fundet det nødvendigt at nedsætte grænsen for, hvilke lande IFU kan gå ind i.
I fremtiden skal IFU kun gå ind i projekter, hvis de foregår i lande, der har en indkomst pr. indbygger på under 2.428 US dollar (14.570 kr.) om året. Det er under det halve af den nuværende grænse.
Så i fremtiden vil IFU ikke kunne lægge penge til projekter som Bdr. Hartmanns emballagefabrik i Brasilien eller FC Københavns fodboldskole i Sydafrika. Lande som Kina og Indien vil IFU dog fortsat kunne gå ind i.
Ulla Tørnæs peger på, at IFU især har investeret i mellemindkomstlandene og kun i begrænset omfang støttet investeringsprojekter i programsamarbejdslandene, dvs de fattige u-lande, som i særlig grad nyder godt af dansk bistand.
Udviklingsministerens beslutning får ros fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og kritik fra Dansk Industri (DI).
– Hvor er det dog fornuftigt. Formålet skal netop være at sætte mere gang i hjulene i de lande, hvor der er mest brug for det, siger MS-formand Søren Hougaard.
– Vi synes det er uheldigt, at man vil beskære virket for IFU. Det er typisk projekterne i de rigere u-lande, der giver et godt afkast i IFU, siger afsætningspolitisk chef i DI, Henriette Søltoft til Berlingske Tidende.
Sidste år investerede IFU 321 mio. kr. i 30 nye projekter sammen med danske virksomheder. IFUs egenkapital er på 1,4 milliarder kr.
Læs mere på www.ifu.dk
