Tørnæs: Søren Hougaard forstår ikke meningen med PS-programmet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Der har været en levende og engageret debat hen over sommeren nu senest fulgt op af MS-formand Søren Hougaards indlæg (17.10.) om Danidas Privat Sektor (PS)-program; et program, som har til formål at fremme økonomisk og social lighed i u-landene ved at tilskynde danske virksomheder til at samarbejde med virksomheder i Den 3. Verden.

Det er godt med en kritisk debat om bistanden, selv om Søren Hougaard ikke helt har forstået, hvordan PS-programmet virker, skriver udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) indledningsvis i et indlæg i Politiken mandag. Hun fortsætter:

Af Ulla Tørnæs

PS-programmets fokus er og forbliver de fattige i modtagerlandene. Det bidrager væsentligt til bekæmpelse af fattigdommen i Danmarks programsamarbejdslande ved at støtte uddannelse, træning, arbejdsmiljø og miljøindsatser i virksomheder i udviklingslandene.

Det er de lokale virksomheder og den lokale befolkning, som får glæde af støtten. Og det er derfor, at programmet virker.

Derfor er keramikvirksomheden Quang Vihn i Vietnam blevet en eksportsucces. Derfor er Robert Wakabi i Uganda blevet inspireret til at genskabe New Yorks Yellow Cabs i Kampala. Og derfor er Momdooh Fathi og hans familie i Egypten – ligesom tusinder af andre – blevet løftet ud af fattigdommens skygge. Fordi PS-programmet støttede deres udvikling.

PS-programmets succes måles på, om det bidrager til økonomisk og social vækst i u-landene. Søren Hougaard tager for givet, at PS-programmet er en støtteordning rettet mod dansk erhvervsliv. At programmet handler om at give danske virksomheder penge.

Det er ikke korrekt. Det ville ikke give mening. Og det bliver aldrig regeringens politik.

Det er i samspillet mellem den lokale og den danske virksomhed, at programmet har sin særlige værdi. Så mens regeringen ikke ønsker at subsidiere danske virksomheder gennem programmet, ser regeringen hellere end gerne, at danske virksomheder gennem partnerskaber aktivt engagerer sig i udviklingsarbejdet ved at stille deres store kapacitet og ekspertise til rådighed for virksomheder i fattige lande.

Selv om den seneste tids kritiske debat om PS-programmet til dels har bygget på misforståelser, og selv om programmet uden tvivl har bidraget til at løfte mange fattige ud af deres elendighed, skal vi selvsagt hele tiden prøve at gøre det bedre.

Jeg har derfor igangsat en analyse af PS-programmet, der skal munde ud i forslag til et bedre og mere effektivt PS-program. Det er en åben proces, og alle er velkomne til at bidrage hertil undervejs. Det kan f.eks. gøres på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk

Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal være et PS-program. Det skal der. Spørgsmålet er, hvordan PS-programmet kan gøres bedre. Så vi retter ind og retter op, hvor der er brug for det. Men vi skal også holde fast i det, der har virket og har virket godt, slutter Ulla Tørnæs.

Indlægget stod i Politiken mandag den 24. oktober 2005.

Kilde: www.um.dk

Læs også telegram “Søren Hougaard om PS-programmet: Når erhvervsstøtte kaldes u-landsbistand”, dato 20.10.05 under Dansk bistand her på u-landsnyt.dk