Tørnæs sur på Læger uden Grænser

Redaktionen

KOMMENTAR

Indlæg af udviklingsministeren i Politiken onsdag efter kritik af formanden for Læger uden Grænser

Af Ulla Tørnæs (V)

Søren Brix Christensen (SBC) påstår 27.9. i Politiken, at regeringen med sin nye Afrika-strategi tilgodeser systemer frem for mennesker – i dette tilfælde behandlingen af hiv/aids-syge.

Den fejlagtige påstand udleder SBC af det faktum, at vi i vores politik har stor fokus på “god regeringsførelse” og såkaldt kapacitetsopbygning i u-landene.

Behandling af hiv-smittede kræver et velfungerende sundhedssystem. Medicin alene helbreder ikke folk.

Herhjemme ved vi udmærket, at vi ikke kan løse alle problemer i vores sundhedssystem ved blot at indkøbe f.eks. flere skannere. Der skal træffes komplekse beslutninger om langt mere strukturelle forhold.

Hvordan tiltrækker vi arbejdskraft til sektoren, hvilke behandlingsformer skal centraliseres, hvordan spiller det offentlige og det private bedst muligt sammen, hvordan lærer de mindst effektive sygehuse af de mest effektive, hvordan tænkes behandling sammen med forebyggelse og genoptræning osv.

Selv i et land som Danmark med meget stor kapacitet i sundhedssystemet er det ikke givet, at indkøb af f.eks. nye skannere per automatik giver bedre eller flere behandlinger.

Problematikken er principielt den samme i Afrika – men i langt større målestok – når vi taler om værdien af at give bistand til køb af medicin uden tanke for, om sundhedssystemet er gearet til at behandle flere mennesker.

Danmark er altid blevet anerkendt internationalt for at arbejde med “det lange seje træk” i udviklingslandene.

Bedre sundhed kræver ikke alene langsigtede investeringer i sundhedsvæsenet og uddannelse af læger og sygeplejersker. Det kræver også investeringer i grunduddannelse og infrastruktur, så de syge er i stand til at læse, hvordan medicin skal bruges og transportere sig selv derhen, hvor de kan få den udleveret.

Men det kræver også politiske reformer, der giver alle mennesker lige rettigheder til at benytte sundhedsvæsenet; demokratiske reformer, der giver befolkningen mulighed for at holde magthaverne op på deres løfter om flere penge til sundhed og måske etablering af et juridisk system, der kan behandle sager om korruption i f.eks. sundhedsvæsenet.

Det er netop bistanden til disse strukturelle forbedringer, som vi nu skruer op for. Nemlig bistanden til god regeringsførelse og opbygning af bl.a. sundheds- og uddannelsessystemer.

Men det er ikke et enten-eller. Og det er præcis derfor, at Danmark også støtter konkret behandling af hiv-smittede.

Den Globale Fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria spiller en vigtig rolle på behandlingsområdet. Her har Danmark netop givet tilsagn om 520 mio. kr. som led i regeringens beslutning om at fordoble den danske hiv/aids-indsats frem mod 2010. Blot for at give ét eksempel.

Med påstanden om, at vi støtter systemer frem for mennesker, får SBC det til at lyde, som om bistand til god regeringsførelse og kapacitetsopbygning er det samme som at give støtte til unødvendigt bureaukrati.

Det vil dybest set svare til herhjemme at kalde Rigsrevisionen, Folketinget, Højesteret, Folketingets Ombudsmand og den samlede ekspertise i ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner m.v. for unødvendigt bureaukrati, slutter Ulla Tørnæs.

Indlægget stod i dagbladet Politiken onsdag den 3. oktober 2007

Kilde: www.um.dk

Læs også telegrammet “Læger uden Grænser: VK vil støtte systemer frem for mennesker”, dato 04.10.07, under Dansk bistand