Tørnæs: U-landsbistanden sættes ned igen fra næste år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Da VK-regeringen i denne uge præsenterede sit forslag til finanslov, var der et lille løft i udviklingsbistanden fra de nuværende 0,8 procent til 0,81 procent af BNI.

Men det løft varer kun frem til næste år, hvor Danmark på ny er tilbage på de 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Det bekræftede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ifølge Information torsdag på et møde med Folketingets ordførere. Og det vækker harme hos oppositionen:

– Det er for dårligt. Man profilerer sig på en fremgang, men reelt er der tale om ren tomgang. Regeringen vildleder befolkningen, siger SFs ordfører, Hanne Agersnap, til Information med henvisning til regeringsgrundlaget.

Heri står der, at regeringen gradvist over en årrække vil øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau. Forskellen fra de 0,8 til 0,81 i år er et beløb på 146 mio. kr.

Løsgængeren Pia Christmas-Møller finder regeringens skridt “uforståeligt”. – Det forekommer at være i direkte modstrid med den vedtagelse, som regeringen selv stod bag for 14 dage siden, siger hun til Information med henvisning til, at VK for nylig fik flertal for en tekst, der fastslog, at regeringen har til hensigt at øge u-landsbistanden.

VK-regeringen har siden 2002 sparet et tocifret milliardbeløb på bistanden til verdens fattige nationer ved at sænke bistandsprocenten – den andel af vor rigdom vi yder i u-landsbistand – fra 1 pct., som den var under den forrige SR-regering, til 0,8.