Tørnæs vil eftergive afrikansk gæld – men lade u-landsbistanden betale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) gentog mandag et tidligere afgivet løfte fra Danmark om at eftergive gæld til fattige afrikanske lande for 3,5 milliarder kroner.

Det skete i forbindelse med rockstjernen Bonos besøg mandag i København, hvor han talte for et talstærkt opbud af erhvervsfolk i Børsen executive club, skriver flere nyhedsmedier.

– Jeg vil sige til Bono, at vi vil eftergive gælden. Vi er meget glade for den aftale, som G8-landene indgik i juli, og som blev konfirmeret af Verdensbanken. Vi vil selvfølgelig leve op til vores forpligtelser, siger Ulla Tørnæs til Børsen.

Det drejer sig om lån til Angola, Congo, Kenya, Liberia, Nigeria, Somalia, Sudan og Swaziland, der oprindeligt blev givet som eksportkreditter.

Det har typisk været køb af danske varer, der blev finansieret med lån. Men tilbagebetalingen er trukket ud, og i stedet for hjælp hæmmer gælden udviklingen i de 8 lande, hvoraf det relativt velstående olieland, Nigeria, i øvrigt snupper langt størsteparten af gældslettelsen.

Men gælden skal slettes, lover VK-regeringen, og det skal ske efter konkrete planer med hvert enkelt land.

Problemet er bare, at regeringen vil tage pengene fra den danske u-landsbistand, så verdens u-lande så at sige selv kommer til at betale. Og det har fået kritikerne op af stolene.

– Det er forkert at tage pengene til gældseftergivelse fra den øvrige u-landsbistand, siger formand for Folketingets Udenrigsudvalg, SFeren Steen Gade og uddyber: – Forestil dig, at man giver en bistandsmodtager gældseftergivelse i form af at fjerne hans bistand – det er der ikke meget hjælp i. Det kan ikke være rigtigt, at gældseftergivelsen skal ske på bekostning af hjælp til andre alvorligt trængende

Steen Gade vil derfor fremsætte beslutningsforslag om, at gældseftergivelsen skal bestå af ekstra midler, som lægges oven i u-landshjælpen og dermed ikke – som det er planen – tages fra u-landsrammen på finansloven over de kommende mange år. Helt konkret vil regeirngen tappe bistanden for 350 mio. kr. over 10 år – 3,5 milliarder i alt – som så overføres til Thor Pedersens ministerium (V).

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, kaldte det mandag aften i TV-avisen for “absurd”, at nogle af verdens fattigste lande skal betale for gældsreduceringen ved at få mindre i bistand de kommende år, bl.a. fordi det relativt velstående Nigeria skal have eftergivet 2,4 milliarder kr. fra Danmark

Samme holdning har Dansk Røde Kors, fordi det reelt er et hul i Eksportkreditfondens kasse, der lukkes ved at overføre pengene fra udenrigsministeriet/Danida.

– Det er jo ikke en gæld, der ligger ude i u-landene. Man overfører penge fra udviklingsbistanden til en kasse i Eksportkreditfonden – og dermed Finansministeriet, siger Anders Ladekarl, international chef for Dansk Røde Kors.

Heller ikke u-landsorganisationen Ibis klapper i hænderne over udviklingsministerens løfte. Igen fordi de 3,5 milliarder kr. går til den statsejede Danmarks Erhvervsfond, som gennem eksportkreditter har pengene til gode hos de 8 fattige lande.

– Pengene ryger tilbage i den danske statskasse, så man kan altså ikke påstå, at der er tale om en nettotilførsel af penge til verdens fattigste lande, siger kampagnekoordinator i Ibis, Morten Emil Hansen, til Radioavisen.

– Vi så meget hellere, at man slog en stor streg over gælden. Man bør analysere, om der er hensyn, som betyder, at eftergivelsen ikke skal finansieres over u-landsbistanden, gør han gældende overfor Børsen.

Det kan også blive svært for Danmark at have indflydelse på, om gældeftergivelsen bliver brugt fornuftig.

Ud af de 8 lande er kun Kenya såkaldt programsamarbejdsland – det vil sige et land som Danmark yder meget bilateral bistand og samarbejder tæt med.

– Det betyder, at vi kan få indflydelse på, hvordan man i Kenya vil bruge pengene. Der er ingen garanti for, at de bliver brugt fornuftigt i de andre lande, siger Stig Jensen, der er ekstern lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

Rent politisk har VK-regeringen flertal for at slette gælden og tage pengene fra u-landshjælpen, idet Dansk Folkeparti støtter denne fremgangsmåde.

Eftergivelse af gæld

Samlet off.gæld (mio. US $) Indbyggere, millioner BNI/capita US $ Gæld, der eftergives (mio. danske kr.)

Angola 8.758 13,1 500 190

Congo 3.974 3,7 640 12

Kenya 5.300 32,2 400 209

Liberia 1.065 3,3 130 157

Nigeria 28.057 132,8 320 2.422

Somalia 1.860 10,4 ingen tal 7

Sudan 9.043 33,5 460 512

Swaziland 274 1,1 1.350 41