Tørnæs vil høvle den multilaterale bistand yderligere i bund

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Såfremt VK-regeringen og Ulla Tørnæs (V) bliver siddende efter næste valg med Dansk Folkeparti som parlamentarisk støtte vil den del af u-landshjælpen, vi yder via FN og andre internationale organer – den såkaldt multilaterale bistand – nå et nyt historisk lavpunkt.

Det fremgår af VK-regeringens forslag til finanslov for 2008, som rummer bevillingsoversigter for årene frem til og med 2011.

Ifølge teksten i finanslovsforslaget udgjorde den bilaterale bistand – den hjælp Danmark yder direkte til u-landene – 7,782 milliarder kr. i 2006, mens den multilaterale andel lå på 3,739 milliarder. Det svarer til en multilateral andel på mellem 32 og 33 procent.

Ifølge bevillingsoversigten for årene fremover vil forholdet i 2011 være forrykket yderligere til den bilateral bistands fordel, som da vil udgøre 9,190 milliarder kr. mod blot 3,581 milliard i multilateral bistand. Det svarer til mellem 27 og 28 procent af bistanden.

VK-regeringen sparer bl.a. på bidraget til FN-systemets centrale Udviklingsprogram (UNDP), ligesom det generelle bidrag til FNs Børnefond (UNICEF) fastfryses.

Dansk bistand har i årtier været fordelt nogenlunde fifty-fifty mellem multilateral og bilateral bistand, idet stærke politiske kræfter har ønsket et markant håndslag fra Danmark til FN-systemets udviklingsorganisationer og andre internationale organer.

Det princip har VK-regeringen brudt afgørende med efter Ulla Tørnæs (V) satte sig i udviklingsministerstolen på 6. sal på Asiatisk Plads efter valget i februar 2005.

En samlet opposition fra Ny Alliance og Det Radikale Venstre til Enhedslisten ønsker ikke blot dansk bistand op på 1 procent af BNI igen, men også en slagkraftig multilateral bistand.

-Søe