Kommentar af Peter Kenworthy, Afrika Kontakt
En livstidsdom, tortur og mangel på lægehjælp er prisen Sidahmed Lemjayed og 22 af hans landsmænd må betale. Deres eneste brøde er at have kæmpet for uafhængighed og imod udnyttelsen af deres land Vestsaharas resurser.
”Saharawiske politiske fanger bliver dagligt udsat for systematisk tortur og anden mishandling, chikane, medicinsk omsorgssvigt og anden grov behandling”, skrev Committee for Supporting the UN Settlement Plan and the Protection of Natural Resources in Western Sahara (CSPRON) i en udtalelse i sidste uge.
Vestsahara, der er Afrikas sidste koloni, har været besat af Marokko siden 1975, til trods for at Den Internationale Domstol, det internationale samfund, og over 100 FN-resolutioner afviser Marokkos krav på Vestsahara, og kræver en folkeafstemning, der efter al sandsynlighed vil resultere i et krav om uafhængighed fra Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne.
Overfaldet af politiet
CSPRON’s grundlægger og præsident, Sidahmed Lemjayed, har pådraget sig en række lidelser som følge af den tortur som de marokkanske myndigheder har udsat ham for.
Ifølge CSPRON har han smerter i leveren, ryggen, det ene øje og fødderne, og han modtager ikke ordentlig behandling for nogle af lidelserne. Mange andre saharawier i Salé-fænglset i Rabat kan fortælle lignende historier.
Sidahmed Lemjayed og 22 andre saharawier afsoner fængselsdomme fra 20 år til livstid.
Sidahmed blev arresteret, mishandlet og fængslet i december 2010.
Han blev efterfølgende holdt i isolation i 70 dage, og holdt fængslet i to år uden rettergang.
Han blev derefter anklaget for at være medlem af en ”kriminel bande” og for ”vold med døden til følge” imod et medlem af Marokkos sikkerhedsstyrker, og dømt ved en marokkansk militærdomstol.
Sidahmed Lemjayed og hans medfanger afviser på det kraftigste anklagerne, og siger at de er blevet straffet for at have kæmpet for uafhængighed for Vestsahara – hvilket reelt er strafbart ifølge marokkansk lov.
Tortur er almindelig praksis
Sidahmed Lemjayed havde mødtes med adskillige menneskerettighedsorganisationer og politikere, som han opfordrede til at presse Marokko til at afholde den lovede folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, samt til at stoppe med illegalt at udplyndre Vestsaharas resurser.
Han mødtes blandt andet med Human Rights Watch i 2006, en delegation fra Europaparlamentet i 2009, og repræsentanter fra den amerikanske ambassade, skriver CSPRON.
Human Rights Watch var blandt de mange menneskerettighedsorganisationer der, sammen med FN, kraftigt kritiserede retssagen og dommen imod Sidahmed Lemjayed og de 22 andre saharawier.
Amnesty International rapporterer desuden løbende om Marokkansk tortur af saharawier, og i en Amnesty anti-tortur-kampagne sidste år blev Marokko (inklusive Vestsahara) fremhævet som en af verdens fem værste torturnationer.
Baseret på rejser til Marokko og Vestsahara, konkluderede FN’s specialrapportør for tortur Juan Mendez i 2013 at der er et ”systematisk mønster af tortur og mishandling, og at ”forholdene i de fleste fængsler er alarmerende, på grund af overbelægning, mishandling, uhygiejniske forhold, utilstrækkelig mad og begrænset adgang til lægebehandling”.
Afrika Kontakt indledte i 2013 en kampagne, der krævede Sidahmed Lemjayed og de 22 andre fanger løsladt.
