Speciallæge, dr.med. Ole Vedel Rasmussen, Frederiksberg, fylder 60 lørdag den 11. februar.
Ole Vedel Rasmussen er en af de pionerer, der har sat tortur på dagsordenen herhjemme og internationalt. Som ung læge dannede han i 1974 sammen med tre andre læger den første lægegruppe mod tortur i Amnesty International (AI).
Der går en rød tråd fra dengang, han begyndte arbejdet mod tortur sammen med bl.a. kollegaen Inge Genefke, og til hans nuværende arbejde som konsulent i Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), hvor de mange års erfaring og ekspertise i dag kommer kolleger og torturofre fra hele verden til gode.
Ole Vedel Rasmussen har publiceret over 50 videnskabelige arbejder om tortur, holdt mange foredrag næsten overalt på kloden, og arbejdet med at dokumentere og forebygge tortur ved at undersøge overlevere rundt om i verden og kortlægge de pinsler, de har været udsat for.
Han blev cand. med. fra Københavns Universitet i 1973. Efter uddannelse på forskellige hospitaler i København og omegn blev han speciallæge i kirurgi og senere i urologi. I 1990 forsvarede han sin doktordisputats om de lægelige aspekter af tortur.
Det internationale arbejde mod tortur har bragt ham på adskillige udlandsrejser, også nogle til mindre sikre steder som f.eks. Chile i 1982, mens bødlen Augusto Pinochets herskede. De senere år har budt på flere rejser til det borgerkrigshærgede Tjetjenien, og sidste år var han i den kriseramte Darfur-provins i Sudan.
I 1980-1981 holdt han pause fra hospitalsverdenen for at blive Amnesty Internationals første internationale lægelige rådgiver i menneskeretsorganisationens hovedkvarter i London.
I 1994 tog han skridtet fuldt ud og sagde sin stilling som afdelingslæge ved Hvidovre Universitetshospital op for 100 procent at hellige sig arbejdet mod tortur.
Siden har Ole Vedel Rasmussen taget kampen for torturofrene op, både når han har bevæget sig blandt dem i gulvhøjde i de barske fængsler i lande uden respekt for menneskerettighederne, og når han har mødt de samme landes diplomatiske repræsentanter på de bonede gulve i FN eller Europarådet.
Fra 1994 til 1997 var han udsendt som Danida-rådgiver til Costa Rica, hvor han styrede et projekt til forebyggelse af tortur i Mellemamerika. Fra 2000 til 2005 var han medlem af FNs Komite til Forebyggelse af Tortur (CAT) og fra 1997 til 2005 af Europarådets Komite til Forebyggelse af Tortur (CPT).
På en af sine mange rejser mødte Ole Vedel Rasmussen sin kone Regina, som er fra Kenya, og i de perioder, han har opholdt dig i Danmark, har han også fået tid til at være aktiv som medlem af menighedsrådet ved Sct. Thomas Kirke fra 2000 til 2004. Her er han stadig suppleant.
Der holdes reception fredag d. 10.2 fra 16-18 i IRCT, Borgergade 13, 1022 København K.
