Total solformørkelse giver bekymringer for strømudfald

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Når månen næste fredag lægger sig mellem solen og jorden kan den samtidigt blokere for elforsyningen. Det skyldes, at en stigende andel af vores strøm kommer fra solenergi, og industrien har brugt måneder på at forberede sig på den næsten totale solformørkelse over Europa. 

Fredag i næste uge bliver en afgørende test for solenergi. Det skyldes en næsten total solformørkelse over Europa.

En solformørkelse opstår, når månen skygger for solen i forhold til jorden, og det betyder, at solens stråler heller ikke når de mange solceller, som i stigende grad bruges til at producere vedvarende energi.

Det kaldes “en test af solenergi uden fortilfælde” af Europas energisystem af The European Network of Transmission Operator for Electricty (ENTSO-E).

“Under en klar morgenhimmel d. 20. marts 2015 vil 35000 megawatt solenergi, hvilket svarer til næsten 80 konventionelle kraftværker af middelstørrelse, vil gradvist forsvinde fra Europas el-system før det gradvist vender tilbage igen. Alt i et tidsrum på to timer, mens europæere og deres arbejdspladser begynder en normal arbedsdag”, skriver ENTSO-E. 

Solformørkelsen er altså en udfordring for industrien, men det er samtidigt en test af, hvor holdbar og pålidelig solenergi er som energikilde.

Kan en solformørkelse slukke Europa?

Washington Post spørger I en artikel om solformørkelsen kan “slukke” Europa. Omkring 3% af Europas energi kommer fra solen. I Tyskland komemr omkring 7% af energiforsyningen fra solens stråler. 

Det mest sandsynlige er imidlertid, at energiforsyningen i Europa er stabil og sikker gennem hele forløbet af det astronomiske fænomen.

John Meyer, en analytiker af minedrift og energi ved en børsmægler, mener ikke, at der er den store grund til bekymring.

”Solcelleanlæg er stort set altid kombineret med energi fra en anden kilde for at forbedre pålideligheden. Derfor ser vi ikke en solformørkelse som langvarende nok til at gøre nogen forskel”, siger han ifølge Huffington Post.

Desuden har man forberedt sig på udfordringen i mange måneder, beretter ENTSO-E. 

Største solformørkelse siden 1954

Månen vil om formiddagen fredag d. 20 marts dække op til 88% af solen i Danmark. Det er den største partielle solformørkelse siden 1954, hvor 98% af solen var dækket.

Den sidste store solformørkelse, som vi kunne opleve fra de hjemlige breddegrader var i 1999, men denne gang er det altså en mere udtalt formørkelse, skriver TV 2 Vejret.

Hvis man vil se en fuld solformørkelse på næste fredag må man tage til Færøerne, for her vil solen være fuldkommen dækket.