Trådløs net-adgang i sydafrikanske storbyer

Redaktionen

2 millioner sydafrikanere vil fra maj have trådløs internet-adgang i de fleste større byer og med udgangen af 2004 vil det meste af Sydafrika være dækket, skriver Berlingske Tidende.

Det lover telekommunikationsselskabet Sentech, som i januar begynder udrulningen sammen med en partner. I begyndelsen bliver storbyer som Johannesburg, Midrand-området, Pretoria og Soweto koblet på, herefter følger Durban i februar og Cape Town i marts.

Adgangen kan bruges hjemmefra, fra arbejdspladsen eller på farten.