Transatlantisk menneskeretsdialog bl.a. om FN

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den voksende uenighed mellem EU og USA, især på menneskerets-området, har foranlediget en række institutioner til at tage initiativ til en ny, transatlantisk dialog om menneskerettighederne.

Dialogens første møde finder sted denne uge i New York, hvor deltagerne vil drøfte forskelle og ligheder i europæiske og amerikanske menneskeretsperspektiver, skriver informationsmedarbejder Martin Lassen-Vernal i en pressemeddelelse mandag fra Institut for Menneskerettigheder i København.

Over det seneste årti har flere initiativer set dagens lys, der alle har haft som formål at styrke en transatlantisk dialog mellem EU og USA – herunder at stadfæste de værdier og visioner, som parterne har til fælles.

Det nye initiativ, “The Transatlantic Human Rights Dialogue”, er imidlertid det første, der udelukkende fokuserer på at konsolidere en menneskerettighedsdialog, og en af de centrale initiativtagere er det danske Institut for Menneskerettigheder (IMR-DIHR).

Ifølge instituttets direktør, Morten Kjærum er dialogen helt nødvendig i en verden, der for tiden må se mange udfordringer i øjnene. Udfordringer der i stigende grad er af global art, og som potentielt kan true menneskerettighederne.

– Netop på grund af de mange trusler vi ser i dag, såsom terroren og de aktuelle gidseltagninger, er det påtrængende at vi står fast på vore samfunds kerneværdier. Ikke mindst så terroristerne ikke lykkes i deres forehavende, nemlig at ryste den vestlige verden ud af sin samhørighed, siger Morten Kjærum, der også er en af de deltagende i mødet i New York.

En af de vigtigste grunde til at etablere dialogen, forklarer Morten Kjærum, er de fundamentale forskelle i EUs og USAs opfattelse af global regeringsførelse og international lov. Og forskellene er især blevet tydelige i lyset af senere års begivenheder.

FNs rolle

Morten Kjærum forklarer, at spørgsmålet om FNs rolle er et af de områder, der repræsenterer en af de største uenigheder mellem EU og USA.

Mens USA støt er blevet mere og mere kritisk overfor institutionen, har Europa altid støttet FN og anset verdensorganisationen som en uundværlig spiller på den internationale scene.

Krigen mod terror er en anden relateret sag, der på samme vis gør afstanden mellem Europa og USA større. For de fleste europæere kan denne “krig” ikke blive ført med militære midler alene. Holdningen er ofte, at man må kombinere andre mere bløde tilgange, eksempelvis når det drejer sig om områder som menneskerettigheder og god regeringsførelse.

Fra et amerikansk perspektiv er den europæiske tilbageholdenhed mod at bekæmpe terrorismen med alle rådige midler et eksempel på Europas håbløse pacifistiske standpunkt; en uberedvillighed til at tage forsvar alvorligt, der efterlader USA alene med de militære opgaver, og ikke mindst blodsudgydelserne.

Problemet med den ulige fordeling af byrderne repræsenterer videre et generelt område, hvor atlanterhavsparterne er uenige. Uenigheden er fra et amerikansk standpunkt bedst eksemplificeret med krigen i Jugoslavien, der demonstrerede EUs manglende evne til at håndtere konflikter, der fandt sted indenfor det europæiske rum.

Bygge netværk og etablere fora

– Sådanne divergerende synspunkter kan obstruere en nødvendig dialog og bidrage til at skabe splid i den gensidige respekt, som EU og USA har opnået gennem de seneste årtier, siger Morten Kjærum, og understreger hermed igen vigtigheden af en transatlantisk dialog.

– Med dette initiativ håber vi at skabe en fornyet og tættere sammenhæng mellem europæisk og amerikansk menneskerettighedspolitik. Vi har brug for at diskutere vores forskelle, men det er endnu vigtigere at huske på de værdier, som vi har til fælles, og som konstituerer det vestlige samfund.

– Udfordringen er altså at forstå hinandens interesser og bekymringer, og at kunne formulere en fælles platform således at arbejdet med at støtte og fremme international stabilitet, menneskerettigheder og demokrati bliver en fælles opgave, siger han.

– For at gøre dette mener jeg, det er nødvendigt at bygge netværk og etablere fora, så vi kan sikre en fortsat dialog – og dette er den grundlæggende årsag til, at DIHR og dets medinitiativtagere har lanceret denne dialog, forklarer Morten Kjærum.

De øvrige initiativtagere er University of Minnesota, Human Rights Center, University of Essex, Human Rights Center og Columbia University, Center for the Study of Human Rights.

Mødet finder sted 8.- 10. september, og ifølge planen skal endnu et møde holdes i København ved en senere lejlighed. Under mødet i New York vil de deltagende parter diskutere Dialogens missioner, strategier og procedurer.

For yderligere oplysninger kontakt Institut for Menneskerettigheder, Strandgade 56, 1401 Købehavn K. Tlf.: 32 69 88 88, fax: 32 69 88 50. E-mail til Martin Lassen-Vernal (direkte tlf. 32 69 88 50) på [email protected], eller kontakt Morten Kjærum på e-mail: [email protected], direkte tlf.: 3269 8860, mobil: 40 32 52 99.