Tre stærke kandidater til årets Timbuktu-pris 2016

timbuktu_danwatch
Sidste års modtagere af Timbuktu-prisen, Danwatch, sammen med Timbuktu Fondens formand, Thomas Ravn-Pedersen (t.v.).
Foto: Danwatch
Forfatter billede

Om Timbuktu Fonden

Timbuktu-prisen uddeles af Timbuktu Fonden, som blev oprettet i 2008 af udviklingsjournalist Jørgen Harboe i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.

Den gives til projekter, der fremmer kritisk undersøgende journalistik med fokus på udviklingsspørgsmål og globale sammenhænge.

.faktabokse{ width:40%; float:right; } .faktaboks { border:1px solid #d1d1d1; color:#000; background:#eee; padding:15px; float:right; margin-left:15px; margin-bottom:15px; } .faktaboks h2{ color: #334752; } @media (max-width:768px){ .faktabokse{ width:100%; float:left; } .faktaboks{ margin-left:0; } .faktaboks p{ font-size:13px; } .faktaboks h2{ font-size:1.2rem; } .faktaboks img{ max-width:50%; margin: 0 auto; display: block; } }

De tre nominerede er journalist Lotte Ladegaard, journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft og Journalistbureaet TANK.

Timbuktuprisen er trods sit navn et arbejdslegat, og den er indstiftet af Timbuktu Fonden for at fremme kritisk undersøgende udviklingsjournalistik, der også går nye veje formidlingsmæssigt.

Prisen har været uddelt siden 2009. De tre nominerede har således alle et journalistisk projekt, som prisen i givet fald skal muliggøre.

Lotte Ladegaard har over 20 års erfaring med udviklingsjournalistik og har boet i Bangladesh i mange omgange. Hun er nomineret for et flerstrenget medieprojekt, der er bygget op om Bangladesh som case, gennem portrætter af unge, der har fået et markant bedre liv takket være danske børnerettighedsprojekter. Trods det skærer Danmark nu i udviklingssamarbejdet med det skrøbelige demokrati, som truer med at falde fra hinanden.

Sebastian Stryhn Kjeldtoft er en ung journalist med erfaring fra Information og Ekstra Bladet. Han er nomineret for et projekt, der handler om ulovlige finansielle transaktioner. Han stiller skarpt på et alvorligt problem, der er fordoblet på bare ti år, og som i dag udgør en alvorlig trussel mod fattigdomsbekæmpelsen i flere afrikanske og asiatiske lande. Så at sige en u-landsvinkel på den aktuelle skandale om Panama-papirerne.

Journalistbureauet TANK består af de tre journalister Sven Johannesen, Sune Gudmundsson og Lasse Wamsler, der med deres webdokumentarer har dokumenteret gennemslagskraft for udviklingsjournalistiske projekter på nye platforme. De er nomineret for et projekt, der med Ghana som case handler om eksportøkonomier og produktionsambitioner i Afrika og sætter kritisk lys på succeshistorien om økonomisk vækst i Afrika.

Nomineringerne er foretaget af prisjuryen, der består af journalist Lotte Dahlmann fra Dansk Journalistforbund, cand.comm. Niels Elbæk fra Nairobi-klubben og National chef i Red Barnet, Kirsten Lund Larsen på vegne af Timbuktu Fonden.

Udpegningen af årets prismodtager foretages af Timbuktu-fondens bestyrelse og offentliggøres på Folkemødets første dag, torsdag d. 16. juni.