Trine Pertou Mach kaldt ”bagsædechaufføren fra helvede”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Bitterheden ulmer i den grad fortsat i SF efter dets udtræden af regeringen i sidste uge, hvor formand Annette Vilhelmsen meddelte, at hun ikke genopstiller, mens flere centrale medlemmer forlod partiet, skriver Jyllands-Posten online onsdag.

Bitterheden stilles offentligt skue via det sociale medie Twitter.

Her retter Sisse Marie Welling, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF, benhård kritik af sin partifælle Trine Pertou Mach (44), som tirsdag meddelte, at hun ikke stiller op til formandsposten.

Om den tidl. mangeårige forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke skriver Welling:

”Bagsæde-chaufføren fra helvede har råbt & skreget i 10 år, men tager aldrig ansvar. Hvad vil hun i mit parti?”

Prompte kom der svar på tiltale fra Mach, der opfordrede til forsoning – men ikke uden en spydig kommentar.

”Dit” parti ligefrem…? Anbefaler, at vi får ro på konflikten nu. Drop offerrollen”, skrev Mach.

Welling: ”Hvis du ville have ro på, skulle du have ladet være med at tvinge SF ud af regeringen. Drop offerrollen – det er Mach og co, der har tvunget os ud af regeringen. Tag ansvar i stedet for at tude.”

Den 27-årige historiestuderende Sisse Marie Welling er budgetordfører for SF på Københavns Rådhus.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-02-14/trine-pertou-mach-jeg-stiller-ikke-op-som-sf-forma