Antallet af opførelsen af kulkraftværker i 2016 faldt med 2/3 og planlægningen af nye værker faldt med næsten 50%. Dette er nogle af konklusionerne i den nye rapport, Boom and Bust, der er udarbejdet af en række miljøorganisationer, bl.a. Greenpeace, Sierra Club og CoalSwarm.
Rapporten peger på, at den helt afgørende faktor bag dette skift, har været en ændring af miljøpolitikkerne i Kina og Indien. I januar alene stoppede den kinesiske regering opførelsen af 100 nye kulkraftværker og det tyder således på, at denne trend ikke stopper lige foreløbig.
Ifølge Lauri Myllyvirta, en af forfatterne af rapporten, skyldes dette skift i Kina, regeringens ambition om at forbedre luftkvaliteten i Kinas storbyer. I weekenden blev Beijings sidste kuldrevne kraftværk således lukket, hvilket betyder at hovedstaden nu er Kinas første by uden kulkraftværker. I Indien skyldes faldet i opførelsen af kulkraftværker en lavere vækst i energibehovet end forventet.
Trump kan ikke stoppe udviklingen
Det er ikke kun i Kina og Indien, at kulforbruget er faldende. Således peger rapporten på, at brugen af kul er faldende over hele kloden, særligt i Europa og USA. Denne udvikling sker således på trods af Donald Trumps vedvarende støtte til den amerikanske kulindustri og løfter om at genopfører kulkraftværker på amerikansk jord.
I denne forbindelse udtaler Nicole Ghio, endnu en af rapportens forfattere, at “Markets are demanding clean energy, and no amount of rhetoric from Donald Trump will be able to stop the fall of coal in the US and across the globe.”
Ligeledes udtaler Paul Massara, administrerende direktør i North Star Solar, til BBC, at "Growing awareness of the air pollution problems coal causes, the impact of policies to tackle climate change, and the rapid growth and cost-competitiveness of renewable sources of energy, along with emerging battery technologies, are making new coal plants redundant before they are even built."
“Kulindustrien nødvendig for økonomisk vækst”
Således mindskes kulforbruget altså verden over. Rapporten viser dog også, at der stadig er planer om opførelsen af omkring 570 nye kulkraftværker på verdensplan. Benjamin Sporton, direktør i World Coal Association, afviser da også, at industrien skulle være i krise.
Sporton mener ligefrem, at kul er en nødvendig faktor i et lands økonomiske vækst: “excluding coal from the energy mix is not an option – it is essential for economic growth and critical in securing energy access”.
Dermed er der stadig et behov for at sænke prisen på grøn og vedvarende energi yderligere, hvis kulenergi skal ryge helt ud af ligningen for økonomisk vækst.