“Det er den værste krise i næsten 10 år. FN mangler likvide midler, vi kan snart hverken betale de ansatte eller leverandører. Vores arbejde og hele reformprocessen er i risiko,” står der i en meddelelse fra generalsekretær Antonio Guterres. En meddelelse han har udsendt efter at nyhedsbureauet AFP havde fået fat i et brev fra generalsekretæren til de ansatte i FN’s sekretariat.
De vidste godt, den var gal. FN’s medarbejdere fik allerede i januar besked på at skære ned på en masse områder. Alligevel er der nu et underskud på 230 millioner dollar – omkring 1,6 milliarder kroner.
Kontingentet mangler
Løsningen ligger lige for. FN opfordrer altid ved denne tid medlemslandene til at betale hele deres kontingent til tiden. Og som altid får organisationen at vide af de sene betalere, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det nu engang ikke passer ind i deres egne finanslovsperioder at betale kontingent i januar for eksempel. Og så gør organisationen, som den plejer, den låner af reservefonden for fredsoperationerne.
“Men nu er den også ved at være tom. Og vi risikerer at gå ind i november uden at kunne betale vores lønninger. Sidste uge besluttede jeg, at stoppe for ansættelser, bremse for rejser, aflyse møder, skære ned på service i forbindelse med møder i FN og med mindre, der er særlig godkendelse, er der lukket for begivenheder i FN-bygningen efter klokken 18. Situationen påvirker vores arbejde over alt i verden og hele reformprocessen,” sagde generalsekretæren tirsdag til budgetkomiteen tirsdag. Den er netop gået igang med budgettet for næste år.
Ifølge generalsekretæren havde FN ved udgangen af september modtaget 70 procent af de penge, der skulle have været betalt i januar. Der var bare 34 lande, der betalte til tiden. De fleste relativt små lande, og ingen af Sikkerhedsrådets fem faste medlemmer var på æreslisten, som FN betegner sin opgørelse over lande, der betaler hele deres kontingent til tiden. Danmark og de andre skandinaviske lande er altid på æreslisten.
USA skylder det meste
Siden er kontingenterne fra Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien blevet hældt i FN’s slukne kasse. Så den eneste der mangler fra P5 – de permanente fem i sikkerhedsrådet – er USA, FN’s største bidragyder.
USA plejer at betale sit kontingent og sit bidrag til fredsoperationerne i september, men pengene er endnu ikke indbetalt. Og den gamle diskussion om, hvorvidt USA betaler alt for meget for det multilaterale system er for alvor blusset op under præsident Donald Trump. USA betaler 22 procent af det regulære budget, som er på omkring tre milliarder dollar om året – ca. 21 milliarder kroner. Det er der mange i Washington, der synes er alt for meget, selv om landet faktisk får rabat. Medlemslandene betaler i forhold til deres bruttonationalprodukt, og i forhold til økonomiens størrelse burde USA betale 25 procent, men fik indført en rabat i år 2000. Til gengæld betaler mange af verdens allerfattigste lande mere, end de skal. Der er nemlig også sat en minimumsgrænse for kontingentets størrelse, som betyder, at de allerfattigste betaler mere end deres del.
USA har trukket visse dele fra i kontingentet, som man ikke vil betale til. Men det er på fredsoperationerne, hvor USA i den seneste tid har oparbejdet størstedelen af sin nuværende gæld til FN.
USA skylder over en milliard dollar foruden årets kontingent. Fordi Washington konsekvent betaler mindre til fredsoperationerne, end det er sat til, nemlig 28 procent af udgifterne til de 14 operationer og over 100.000 især soldater, der lige nu er udsendt som fredsbevarende. Det har blandt andet betydet, at rwandiske soldater ikke som planlagt blev sendt til den urolige Centralafrikanske Republik, fordi der ikke var penge til det.
Trump får skylden
USA’s præsident Trump får skylden for at FN’s økonomiske problemer i år tilsyneladende er endnu værre, end de plejer. Og præsident Trump er da også hovedansvarlig for, at administrationen ikke har sat de penge, som kongressen har bevilget, ind på FN’s konto. Kongressen har nemlig de seneste par år forhøjet det beløb, som administrationen har afsat til FN.
Men præsidentens modstand mod at underlægge sig internationale aftaler tåler ingen sammenligning med hans tidligere sikkerhedsrådgivers, John Boltons, afsky for FN-systemet. Trump har aldrig været det, man kalder en UN-basher – en der nedgør FN og internationalt samarbejde ved enhver given lejlighed.
Sådan en er John Bolton. Han har været bannerfører for tanken om at lave FN om til en form for tag-selv-bord, hvor man kun betaler for det, man vil bruge. Han har i sin korte tid som sikkerhedsrådgiver nærmest ført krig mod hele FN’s menneskeretssystem og den Internationale straffedomstol.
Men selv om den krigeriske sikkerhedsrådgiver nu er ude og må nøjes med åbenlyst at kritisere sin tidlligere chef fra sidelinjen, så er regningen til FN stadig ikke blevet betalt. Og derfor er der knaldrøde tal på Guterres bundlinje.
